Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vært på årets firmajulefrokost: Her er Skovmands skøreste julefrokost

Af Michael Qureshi
Niels Skovmand skal være vært på Årets Firmajulefrokost i Aalborg Kongres & Kultur Center
Niels Skovmand skal være vært på Årets Firmajulefrokost i Aalborg Kongres & Kultur Center

I dag fredag 4. november vender et populært makkerpar tilbage med et nyt radioprogram.

Skovmand & Bue er tilbage sammen med satireprogrammet “Balkonen” på Radio Nordjyske, hvor de to venner skal genskabe den kemi, der gjorde dem til radio-ikoner i Aalborg.

“På en balkon kan man hylde folk eller udstille dem til spot og spe, så vi laver lidt satire på det der sker omkring os. Tom og jeg har kendt hinanden i mange år, og det bliver fantastisk at lave et radioprogram sammen med ham igen,” forklarer Niels Skovmand.

Men Skovmand har i denne måned også en anden helt speciel opgave. Han skal være vært på det man kalder Årets Firmajulefrokost i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Det er de færreste, der kan prale med, at Christopher og Rasmus Seebach har spillet til deres julefrokost.

Man er i hvert fald sikker på en masse likes og misundelse på Instagram og Facebook, når man poster årets julefrokost-billeder.

Årets firmajulefrokost i Aalborg Kongres & Kultur Center tegner til at blive et kæmpe hit. For en virksomhed er det noget af en blæreoplevelse, man kan give sine medarbejdere, og så behøver man heller ikke at tænke på al praktikken i en julefrokost.



Man slipper for svineriet og ikke mindst oprydningen i virksomheden. Ej heller at forglemme hvor man skal bestille julefrokost-menuen fra.

Alt er sørget for til det fantastiske julefrokost-event. Man skal sådan set bare dukke op og blot fokusere på at nyde den gode stemning og maden.

Julefrokost AKKC
Rasmus Seebach kommer også til Årets Firmajulefrokost i AKKC

migogaalborg.dk fangede Niels Skovmand til en snak om det, han allerede lover bliver årets firmajulefrokost.

”Det er jo Christopher og Rasmus Seebach. Du finder dem altså ikke større i Danmark lige nu, og man ved bare, at man kommer i feststemning i selskab med dem.

Så er det også dejligt, at Aalborg Kongres & Kultur Center tydeligvis har sparet manageren væk og booket dem igennem deres frisør,” siger Niels Skovmand grinende med hentydning til lighederne i frisuren på de to popstjerner.

Skovmand mener, at den her julefrokost er det perfekte valg for både medarbejderne og chefen i en virksomhed.

”Der bliver jo smæk på og en ret vild fest. Det gør også, at man ikke har lige så stor sandsynlighed for at blive konfronteret med et billede af, at man kaster op henne i hjørnet. Og chefen kan også lettere gemme sig, når det bliver det tidspunkt på natten, hvor medarbejderne lige skal sige en sandhed eller to til lederen,” forklarer Niels Skovmand.

Musikkens Hus Aalborg
Christopher

Han afslører også sin skøreste julefrokost-anekdote, hvor han blev tvunget til selv at medbringe julemad.

”Der var et år, hvor jeg blev inviteret til en julefrokost. Jeg blev fornærmet allerede af invitationen. Der stod, at i december blev man så meget proppet med julemad, at de valgte en mere moderne menu.

Det var virkelig en uskik. Så jeg medbragte selv en indkøbspose med rugbrød, sild og snaps. Man fucker altså ikke med traditionerne i min verden. Så kan de komme nok så meget med deres nynordiske køkken. Det endte så faktisk med, at alle dem der sad omkring mig også lige ville have en rugbrød med sild. Det var lidt skørt, haha.”

Skovmand afslører, at han nok også har endt en god julefrokost i Jomfru Ane Gade, hvor der var brug for lytternes hjælp.

“Jeg er blevet fortalt, at jeg fik en hjælpende hånd af gode lyttere til at komme igennem Jomfru Ane Gade og ind i en taxa, haha.”

Kender man Niels Skovmand, så ved man, at der bliver masser af lir i løbet af aftenen. Kopimaskinerne skal heller ikke føle sig sikre i Aalborg Kongres & Kultur Center.

”Jeg skal nok vise vej til kopimaskinen. Det hører jo med til en julefrokost. Så kan man jo gøre det, man nu gør med en kopimaskine til en julefrokost,” siger Skovmand med et lunt smil.

DJ Høyer Aalborg
DJ Høyer fra ANR

Det er ikke kun forbeholdt virksomheder. Mangler man et fedt sted at holde årets julefrokost med venne- eller venindegruppen, så er det her også et stærkt alternativ til at holde det derhjemme.

Der er også tænkt på den gode værtsoplevelse i Aalborg Kongres & Kultur Center. Skovmand bliver suppleret af DJ Høyer, der om nogen har fingeren på pulsen i forhold til de største hits.

Når julebuffeten er indtaget, og mellem de to popikoners koncerter, går Danmarks bedste liveband Cruiseband på scenen.

Det ottemand store orkester har været en kæmpe succes til Årets (Firma)julefrokost i AKKC de sidste to år, og med præcise efterligninger af de største hits fra 80’erne, 90’erne og i dag, får de virkelig fyldt dansegulvet til randen.

DJ Høyer står for at få stemningen op på kogepunktet fra midnat og frem til klokken 02.00, når han igen spiller alle de største hits.

Du kan læse mere og booke til Årets Firmajulefrokost lige her

Fik du læst?

Åbner på stribe i Aalborg: Her er de nye madsteder du skal kende

Gastropub i Aalborg
Wildebeest Gastropub

Del artikel

Andre læser også