Vært igen til AALBORG AWARDS: Nicolaj Lange har fart på karrieren
Skrevet af: Michael Qureshi
Nicolaj Lange
I disse dage er Nicolaj Lange i København, hvor han blandt andet har varmet op for Lasse Rimmer på den store Comedy Zoo-scene.
Det er et godt udtryk for, at den erfarne aalborgenser har formået at brage ind på comedy-scenen i en sen alder, og dermed bryde mønsteret med de mange unge komikere, der også brager frem for tiden.
For lidt over et år siden valgte snart 43-årige Nicolaj Lange (fylder år mandag) at smide tøjlerne og kaste sig fuldtid ud i at være komiker på scener rundt omkring i landet og samtidig dyrke værts- og konferencier rollen meget mere.
Det kickstartede for alvor, da Nicolaj Lange var vært for AALBORG AWARDS i AKKC sidste år til MigogAalborgs store show, der hyldede det bedste fra Aalborg.
Siden har han været vært blandt andet Brandheroes store show i Århus, og Just Eat’s Danish Take Away Award Show.
Derudover en lang række arrangementer og events, hvor der har været brug for en til at styre slagets gang og ikke mindst har noget humor i sig.
Klar igen lørdag 30. marts
Igen i år bliver Nicolaj Lange vært til AALBORG AWARDS lørdag d. 30. marts i Aalborg Hallen i AKKC med plads til over 900 mennesker. Noget han i den grad glæder sig til at prøve kræfter med igen.
“Det var en helt fantastisk aften sidste år. Jeg fornemmede en utrolig stor opbakning omkring det at hylde byen, og alle de mange dygtige mennesker, som gør en forskel i Aalborg hver eneste dag. Aalborg fortjener et show, når man tænker på den udvikling byen er i.
Jeg er altid så stolt af at fortælle, at jeg er aalborgenser, når jeg kommer rundt omkring i landet,” siger Nicolaj Lange i en snak med MigogAalborg.
Nicolaj Lange & Mads Hyllested (th) fra Applaus på scenen til AALBORG AWARDS
Der er for alvor kommet fart på karrieren, hvor Nicolaj Lange også startede året med at optræde for de danske Nato-styrker i Estland. Det gjorde han sammen med den landskendte komiker Heino Hansen.
“Det var virkelig en helt speciel oplevelse. Jeg røg på infirmeriet efter syv timer på basen, hvoraf jeg havde sovet seks af timerne.
Så det var vist ret tydeligt, at jeg ikke ligefrem var soldat-materiale. Men showet gik faktisk fantastisk, og de værdsatte virkelig det,” fortæller Nicolaj Lange.
Opgør med politisk korrekthed
Hans comedy-shows skiller sig også ud i forhold til mange af de nye unge komikere. Han tager lidt opgøret med den politiske korrekthed, der er i samfundet. MeToo bølgen, og så inddrager han sit eget liv rigtig meget.
Nicolaj Lange er gift med bloggeren Josefine Valentin, som han har et årige Hugo sammen med.
“Det er jo ikke et morale show, men jeg kan godt mærke, at folk er mætte af den politiske korrekthed på især sociale medier. Man må efterhånden ikke sige eller gøre noget, der er skævt.
Folk synes jo også, at det er sjovt, at min bloggerkone står for skud, og så snakker jeg om alt det ved at blive far igen i en sen alder. Publikum kan godt relatere til de ting, jeg snakker om, og det gør, at det fungerer rigtig godt,” forklarer han.
Faktisk fungerer det så godt, at hans lancering af showet “Mere Skæg end Nogensinde” på Café Ulla T i april blev udsolgt på blot en uge.
Derfor har Nicolaj Lange valgte at lancere et ekstra-show, som du kan komme med til. Du kan se billet-info her.
“Det er klart, at det er helt særligt for mig, når jeg sælger ud på et show her i Aalborg. Så jeg håber, da at kunne lave to udsolgte shows i april på Ulla T. Jeg tør godt at love, at det bliver sjovt,” siger Nicolaj Lange og griner.
Hvad: AALBORG AWARDS Hvor: Aalborg Kongres & Kultur Center Hvornår: Lørdag d. 30. marts Billet-info: Kommer snart i salg
Hvad: Comedy show – Mere skæg end nogensinde Hvor: Café Ulla T Hvornår: 4. april 20-21 Billetter her
Fri bar i bobler og Strawberry Daiquiris: Kom til Ladies Night på Heidi’s
Skrevet af: Redaktionen
Foto: Heidi's Bier Bar
Er du træt af dårlige scorereplikker og lumre mænd i nattelivet, så har vi en god nyhed til dig.
Heidi’s Bier Bar afholder nemlig snart Ladies Night, som plejer at blive hurtigt udsolgt.
Det sker fredag d. 10. januar fra kl. 19.
Fri bar, mandling underholdning og masser af fest
Ladies Night’s store popularitet forstår man jo egentlig godt, når man hører, hvad der er på programmet.
Klokken 19.00 bliver der serveret velkomstdrinks og efterfølgende er der fri bar i bobler helt frem til kl. 22.00.
Mellem kl. 19.00 – 20.00 er der desuden fri bar i husets Sjusser og Strawberry Daiquiri, og som om det ikke skulle være nok; halv pris på cocktails indtil kl. 22.00 …
Men de gode nyheder stopper bestemt ikke der.
Der er nemlig udsigt til lidt lækkert for øjnene i form af mandling underholdning, som Heidi’s dog ikke vil løfte mere af sløret for nu.
Og nu kommer det bedste af det hele: Herlighederne i form af fri bar, underholdning og en fantastisk stemning koster kun 99 kr.
Hvad: Ladies Night Hvor: Heidi’s Bier Bar Hvornår: Fredag d. 10 januar fra kl. 19
Derfor tager vi lige et afbræk fra julens mange lækkerier, for denne uges tip står i den klassiske morgenmads tegn.
Efter vores mening er der ingen tvivl: Behag Din Smag laver Aalborgs bedste kaffe, og det var både jury og læsere også enige om, da Byens Bedste Kaffeoplevelse skulle kåres til Aalborg Awards 2019.
Genial morgenmad til nordjysk pris
Men Behag Din Smag er meget mere end en kaffebar.
De har nemlig også eget bageri, hvor de tryller alverdens lækkerier frem – lige fra syndige kager til lækre boller, croissanter og sandwich.
Fælles for kaffe og bagværk er fokus på de gode råvarer, som er 100 % økologiske, og du kan ofte stifte bekendtskab med spændende kornsorter.
Det fantastiske brød er også hovedperson i denne uges tip, som er Behag Din Smag’s morgentallerken.
… Nej, det er ikke en skelsættende nyhed, men det er godt håndværk og høj kvalitet til en pris, som alle kan være med på … og så er der jo også luft i budgettet til byens bedste kop kaffe oveni.
Lille morgentallerken koster nemlig kun 38 kr. og består af: Valgfri hjemmebagt bolle m. smør, Skyr (0,2 %) m. vanilje & hjemmelavet granola.
Stor morgentallerken får du til 58 kr. og består af: Valgfri hjemmebagt bolle m. smør, Skyr (0,2 %) m. vanilje & hjemmelavet granola, blødkogt æg og oksespegepølse.
Sammensæt din egen morgenmad
Du kan også sammensætte din helt egen morgenmad, hvor du kan vælge mellem: Bolle (16 kr.), Smør (3 kr.), Ost (8 kr.), Marmelade (5 kr.), Dagens specialost (16 kr.), Oksespegepølse (10 kr.), Skyr med vanilje & granola (22 kr.), Blødkogt æg (15 kr. og kun til kl. 11)
Der er altid masser af forskelligt brød af vælge imellem, og udvalget varierer dagligt.
Da vi var forbi en helt almindelig torsdag, havde vi valget mellem surdejsrundstykke, ølandshvedebolle eller en såkaldt kamutbolle, som (sjovt nok) består af kornsorten kamut … også kendt som “kæmpe durum”.
Når morgenmaden har så skarp en pris, så bestiller du selvfølgelig osten Gammel Knas (18 kr.), som er friskbagt brøds bedste ven.
Træt af brunch? – Så er valget nemt
Både den lille og store morgentallerken på Behag Din Smag får vores varmeste anbefalinger, og det er helt befriende ikke at få en brunchtallerken som er overfyldt med elementer, som gør dig både forvirret og uoverskueligt mæt.
Det er bare god og simpel morgenmad, som i den grad behager vores smag!
Behag Din Smag åbner oftest allerede kl. 7.30, så det er (også) helt oplagt for dig, der vil have lækker morgenmad inden arbejdet eller studiet kalder – og så ovenikøbet i nogle meget hyggelige og rolige omgivelser.
Du bestemmer faktisk helt selv, hvad du definerer som morgen, for du kan købe begge valgmuligheder hele dagen – dog kun blødkogt æg frem til kl. 11.
… ekstra tip: Behag Din Smag har igen i år kreeret den uimodståelige Risalamande Cheesecake, og den SKAL du smage. Læs mere om den her.
Guddommelig julestemning: Kom til gratis julekoncert i Vor Frue kirke
Skrevet af: Redaktionen
Julen er i høj grad lig med hyggelige traditioner, og næste søndag kan du komme med til en af byens mest stemningsfulde julekoncerter.
Vor Frue Kirke i Aalborgs midtby holder igen i år sin traditionsrige julekoncert med kendte danske og engelske julesange og salmer.
Det sker søndag d. 15. december kl. 15, hvor koret vil løfte stemningen i Vor Frue Kirke til særlige højder.
Det skriver Vor Frue Kirke i en pressemeddelelse.
Al Dente
Masser af julesange i vente
Det bliver en koncert, hvor de medvirkende kor, organister og publikum sammen vil fylde et af byens smukkeste kirkerum med toner og sang, der for alvor stemmer sindet til den forestående højtid.
Kammerkoret Al Dente medvirker under ledelse af Erik Nød.
Du vil også møde Vor Frue Kirkes Kor samt baryton Thomas Rewes, der som solist vil synge O Holy Night. Organist Dorthe Græsborg dirigerer kirkens kor, mens organist Peter Schüsler vil sørge for brusende orgelmusik – og stå for en orgelsolo.
Der er gratis entré til denne fuldtonede julekoncert med meget dygtige kor og musikere – og du er inviteret! Dørene åbnes kl. 14 og koncerten begynder kl. 15.
Hvad: Gratis Julekoncert Hvor: Vor Frue Kirke Hvornår: Søndag d. 15. december kl. 15 (Dørene åbner kl. 14)
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Bannere
Visning af bannere på siden.
Performance cookies
Aktiv
Disse cookies tillader at vi holder øje med antal besøgende og generel traffik, så vi kan måle og forbedre vores online performance. De hjælper os med at holde et overblik over vores mest og mindst populære indholds-sider, og giver indblik i hvordan besøgende bevæger sig rundt på websitet. Alt informationen disse cookies indsamler, er anonymt indhold. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil vi ikke vide hvornår du har besøgt vores website.
Cookie
Formål
Google Tag Manager
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Google analytics
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.