Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vær’sko Aalborg: Nu åbner Rezet Sneaker Store i byen

Af Emil Kjær Jørgensen
Butikken i Århus
Butikken i Århus

Er du typen, der ikke kan få nok at lækre sneakers, har vi en særdeles god nyhed til dig.

MigogAalborg kan nemlig afsløre, at Rezet Sneaker Store inden længe åbner en butik i midtbyen – nærmere bestemt på Østerågade 2, hvor Slikkepinden senest har haft forretning.

“Vi satser på at åbne butikken omkring 1. september, og vi glæder os helt vildt,” fortæller Aske S. Frederiksen, Director hos Rezet Sneaker Store, til MigogAalborg.

Det er EDC Erhverv, der har stået for udlejningen af lokalerne.

Vær'sko Aalborg: Nu åbner Rezet Sneaker Store i byen
Butikken i Århus
Vær'sko Aalborg: Nu åbner Rezet Sneaker Store i byen
Butikken i Århus

Rezet Sneaker Store åbnede sin første butik i København tilbage i 2011, og siden da er slaraffenlandet for sneakers-elskere bare vokset og vokset, og tæller i dag hele fire butikker og ikke mindst et kæmpe onlineunivers.

“Vi åbner faktisk også to nye butikker i København i løbet af efteråret, men Aalborg har vores absolutte førsteprioritet lige nu,” fortæller Aske.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Rezet Sneaker Store (@rezetstore) den

170 kvadratmeter skomekka

Rezet er kendt for sit store sortiment af både klassikere og limiterede releases, og når den totalrenoverede butik i Aalborg står klar, kan man se frem til et sandt skomekka.

“Vi har længe haft et ønske om at åbne i Aalborg. Vi har faktisk engang fået en decideret kundeklage om, ‘hvorfor fanden vi ikke havde en butik i Aalborg’, og i den klage anbefalede den utilfredse kunde faktisk, at vi da eksempelvis kunne åbne i Østerågade … så det kan jo ikke være bedre,” fortæller Aske.

Vær'sko Aalborg: Nu åbner Rezet Sneaker Store i byen
Butikken i Århus
Vær'sko Aalborg: Nu åbner Rezet Sneaker Store i byen
Butikken i Århus

Den samlede butiksoplevelse er en vigtig del af Rezet Sneaker Store’s filosofi, og butikken skal ikke bare være endnu én i rækken.

“Butikken i Aalborg bliver faktisk vores største butik til dato, og vi har et stort fokus på, at det skal være en lokal butik. Derfor leder vi også efter medarbejdere her i byen.
Vi kommer virkelig til at tage byen og lokalmiljøet til os,” lover Aske.

Vær'sko Aalborg: Nu åbner Rezet Sneaker Store i byen
Butikken i Odense

Det sker blandt andet igennem events i løbet af sæsonen, hvor man både kan se frem til musik fra lokale kunstnere, releasefester mm.

Hvad: Rezet Sneaker Store åbner
Hvor: Østerågade 2, 9000 Aalborg
Hvornår: Omkring 1. september 2019

Du kan finde mere info om Rezet Sneaker Store her.

Del artikel

Andre læser også