VAERFT Cocktailbar inviterer: Er det her Aalborgs fedeste fredagsbar?
Når klokken slår fredag eftermiddag, er der ikke meget, der slår en lille forfriskning med kollegaer eller venner.
Aalborg har et bredt udvalg af beværtninger, caféer og barer, der kan tilfredsstille ethvert fredagsbar-behov.
Men vil du gå all in på den ultimative fredagsbar, skal du besøge VAERFT Cocktail Bar, som er byens nye ambitiøse cocktailbar på havnefronten.
Cocktailbaren befinder sig i stueetagen på Familien Bühlmanns nye designerhotel Pier 5 med udsigt over Limfjorden. Men selvom VAERFT er placeret på hotellet, er baren ikke kun åben for de overnattende gæster, men også i høj grad for de lokale aalborgensere.
Fredagsbar med jazz og lækre cocktails
Pier 5 er byens nye luksushotel med 154 topmoderne værelser, og den huser desuden Aalborgs to største hotelsuiter på 70 kvm hver med panoramaudsigt over vandet.
Hver fredag inviterer VAERFT Cocktail Bar aalborgenserne indenfor til en helt ny tradition på Aalborg havnefront – fredagsbar med festlige jazztoner fra kl. 15-18.
“Vi har været super glade for den modtagelse, som nordjyderne har givet VAERFT Cocktail Bar og ikke mindst vores hyggelige fredagsbarkoncept.
Der hersker en helt særlig stemning, hvor spektakulære fredagscocktails, skøn jazzmusik og den altid smukke fjordudsigt går hånd i hånd,” forklarer barchef Jesper Skov.
Du har både mulighed for at sidde på den udendørs terrasse med udsigt til Limfjorden eller i en af de mange hyggekroge foran pejsen og med kig til vandet og andre fede elementer.
Cocktails på et internationalt niveau
Jesper Skov har over de seneste 12-13 år været hovedkraft på adskillige opsigtsvækkende barprojekter i bl.a. Aarhus og Skagen.
Senest med Bar Flora i Viborg i bagagen, og han har desuden udviklet opskrifter for både Stauning Whisky og Njord Gin.
Med Jesper Skov bag bardisken er intet overladt til tilfældighederne.
“Vi er Aalborgs første bar baseret på molekylære cocktails på internationalt niveau, som f.eks. vores Dry Martini infuceret med Oscietra Gold Caviar, blandt meget andet,” forklarer Jesper.
Når du bestiller en cocktail på VAERFT, får du ikke “bare” en lækker cocktail.
“Vi vil gerne skabe en helhedsoplevelse for vores gæster. Alle sanserne skal sættes i spil, og vi håber både at kunne pirre, overraske og fortrylle vores gæster,” siger Jesper.
Baren har et særligt udvalg af danskproduceret gin og whisky mm., samt barens helt egne safter og sirupper baseret på mest muligt lokal økologi.
Udover lækre cocktails, vin og drinks byder kortet også på et eksklusivt snackkort udarbejdet i samarbejde med Bühlmann-søsterhotellet Scheelsmindes anmelderroste køkkenchef Christian Nurup.
“Han har lavet de mest smagfulde og elegante hapsere, der fungerer i perfekt symbiose med cocktailkortet,” siger Jesper.
Du kan dykke ned i cocktailkort her.
Datoer for fredagsbar på VAERFT
22/4 – Livejazz – special cocktails
Peter Uldahl – guitar
29/4 – Cubans Guajiria – Daiquiri og mojito.
Tema: Cubansk musik og latin jazz: Claude Chichon – klaver og vokal
6/5 – DJ med funky rytmer – special cocktails
20/5 – Bourbonfredagsbar med Søren Krogh Sørensen.
Tema: Blues: bluessolist
27/5 – Livejazz – special cocktails
Peter Uldahl – guitar
3/6 – Fransk gypsy jazz og pastis. Jazzsolist
Tema: Fransk jazz: Claude Chichon – klaver og vokal
10/6 – Live jazz – special cocktails
Peter Uldahl – guitar
17/6 – Kaffecocktails og sydamerikansk cumbia
Tema: Latin jazz: Kristian Lassen – klaver
24/6 – Live jazz – special cocktails
Peter Uldahl – guitar
Det er ikke kun om fredagen, du kan nyde godt af lækre cocktails i fantastiske omgivelser. VAERFT Cocktail Bar har åbent mandag – torsdag fra 17.00 – 00.00 og fredag-lørdag fra 15.00 – 01.00.
Du kan læse mere om VAERFT her.
Du kan følge med på Instagram her.