Vær opmærksom: Sådan påvirkes trafikken til Aalborg Karneval
Når Aalborg danner rammen om årets karneval, vil byens gader være fyldt med fest og farver.
Men det betyder også ændringer og afspærringer, som vil påvirke trafikken markant – hvad end du skal med tog, bus eller bil.
Her får du et overblik over, hvad du skal være opmærksom på:
Under karnevallet vil en del veje være afspærrede for at kunne afvikle optoget på en sikker og forsvarlig måde. Der vil være opsat omkørselsskilte langs ruten.
Aalborg Karneval har i år tre startområder for optoget:
- Under Broerne i Nørresundby
- Østerport
- Fjordmarken i Vestbyen
Alle tre optog mødes på Vesterbro og følges ned til afslutningsfesten i Kildeparken.
De trafikale forhold
Vejlukningerne i forbindelse med Aalborg Karneval kan desværre betyde gener for beboere og virksomheder i området.
Vejlukningerne planlægges så der i så høj grad som muligt kan være adgang til Aalborg by.
Det vil være muligt at køre til og fra Nytorv – herunder parkeringshuset ved Friis, parkeringshuset ved Salling samt parkeringshuset ved Føtex. Kørsel foregår via Østerbro og gennem passagen ved Medborgerhuset.
Paraderuten fra Nørresundby
Paraden starter klokken 10:00 fra Mellem Broerne og bevæger sig over Limfjordbroen.
Følgende veje spærres:
Der vil være vejlukninger på Mellem Broerne og Havnegade, mellem Vesterbrogade og Østerbrogade samt torvet i Nørresundby mellem klokken 09:00 og klokken 12:30.
Paraderuten fra Østerport
Paraden fra Østerport starter klokken 10:30 på Nyhavnsgade ved Skibsbryggerivej. Paraden fra Østerport forventes at mødes med de andre optog på Vesterbro cirka klokken 13:00.
Følgende veje spærres:
Der vil være vejlukninger mellem Skibsbryggerivej og Østerbro, mellem Østre Alle, Nyhavnsgade og Stormgade i tidsrummet fra klokken 09:00 til klokken 12:30.
Nyhavnsgade mellem Stormgade og Strandvejen vil være spærret fra klokken 09:30 til klokken 16:00.
Paraderuten fra Fjordmarken i Vestbyen
Paraden fra Fjordmarken starter klokken 11:00 og går langs Strandvejen med opmarch ad Strandvejen, hvorefter optoget drejer op ad Badehusvej og venstre ind på Kastetvej / Borgergade, hvor paraden til slut mødes med de andre parader på Vesterbro.
Paraden fra Vestbyen forventes at være inde på Vesterbro cirka klokken 14:00.
Følgende veje spærres:
Der vil være spærringer ved Strandvejen, Badehusvej, Borgergade, Limfjordsbroen, Nyhavnsgade og Ved Stranden fra klokken 09:00 til klokken 18:00.
Vesterbro åbnes først helt op for trafik omkring midnat den 23. maj. Dog åbnes der op for vejene løbende som karnevalisterne har passeret.
Sådan påvirker trafikken busser og tog
Ændringer til køreplan i løbet af Aalborg Karneval
Dato: Lørdag d. 23. maj 2026
Tidsrum: 8:30-24.00 (normal drift fra kl.15.00 på linjerne 11, 17 og 18 ad Østerbro)
Omkørsel for busruter i Aalborg og Nørresundby:
Limfjordsbroen er spærret, og derfor kører busser fra nord igennem Limfjordstunnelen. Alle ruter der kører igennem midtbyen, bliver berørt.
Følgende stoppesteder i Aalborg og Nørresundby er helt nedlagt:
Nørresundby Torv, Vesterbrogade, Sundby Brygge (retning mod Aalborg), Østerbrogade, Vesterbro, Jomfru Ane Gade, Nytorv, Budolfi Plads, Prinsensgade, Karolinelundsvej, Bonnesensgade, Teglværks Allé, Østerport, Sankt Jørgens Gade, Annebergcentret og Aalborg Vestby St.
I Nørresundby betjenes stoppestederne Vesterbrogade og Østerbrogade ikke. Ved Zieglersvej og Lerumbakken skal man stå på i nordgående retning for at komme til Aalborg St., og i sydgående retning for at køre mod nordvest, da alle busser til/fra Nørresundby kører igennem Limfjordstunnelen.
Busruter fra nordvest
- Linje 12 og 13 kører normalt forløb til Lindholm St., og kører herefter via Garvergade og Sankt Peders gade til Østerbrogade, og videre til Limfjordstunnelen. Der vil være midlertidige stoppesteder i Garvergade og Sankt Peders Gade. Mellem Limfjordstunnelen og Aalborg St. køres ad Østre Allé, Sønderbro og Jyllandsgade.
- Rute 970X og 971X kører normalt forløb til Lindholm St., og herefter ad Forbindelsesvejen, Sundsholmen, Limfjordstunnelen og Østre Allé til Aalborg St.
Busruter fra nordøst
- Linje 1, 3 og 16 kører normalt forløb til Nr. Uttrup Kirke, og herefter via Sundsholmen, E45, Limfjordstunnelen, Østre Allé, Sønderbro og Jyllandsgade til Aalborg St.
- Linje 17 kører normalt forløb fra Strubjerg til Skansevej, og herefter via Lerumbakken, Hjørringvej, E45, Limfjordstunnelen, Østre Allé og rampen til Aalborg St.
- Rute 42, 73, 973X og 974X kører normalt forløb til Nr. Uttrup Kirke, og herefter via Sundsholmen og E45 til Limfjordstunnelen. Mellem Limfjordstunnelen og Aalborg St. køres via Østre Allé, hvor der opstilles midlertidige stoppesteder.
- I retning mod Aalborg betjenes Nr. Uttrup Torv fra stoppestedet på Sundsholmen. I retning mod nordøst betjenes Nr. Uttrup Torv fra det ordinære stoppested.
Busruter fra syd/vest
- Linje 1, 11, 14, 16, 52, 54, 950X, 951X og 954X kører normal drift til/fra Aalborg St.
- Linje 12, 13, 14 og 15 kører ligeledes normal drift mellem Aalborg St. og Aalborg Øst / Gug / Visse.
Busruter ad Østerbro
- Linje 11, 17 og 18 kører normal drift fra Aalborg Øst og frem til Østre Allé, og herefter ad Østre Allé, Sønderbro og Jyllandsgade til Aalborg St.
- OBS: Omkørslen på disse linjer slutter kl. 15.00, hvorefter normal drift ad Østerbro genoptages.
Linje 2 (Plusbussen)
- Mellem Aalborg St. og Væddeløbsbanen køres ad rampen, Østre Allé, Kong Christians Allé og Dannebrogsgade til Kastetvej, og herefter normal rute.
- Mellem Aalborg St. og Hospitalsbyen køres normal drift.
Ændrede perroner på Aalborg St.
Linje 2, 12, 13, 15 og 17 kører fra andre perroner end normalt på Aalborg St. Se kort.
Øvrig info
- Natbusser kører normal drift.
- Der opsamles og afsættes ved alle stoppesteder, der køres forbi under omkørslerne.
- For mere detaljeret info omkring omkørslerne, se under Trafikinfo.
- NT’s Rejsegaranti gælder ikke under omlægningerne.
Benyt bus og tog til og fra Karneval
Rejser du med bus
Alle busruter kører efter almindelig lørdagskøreplan, dog med omkørsler som beskrevet ovenfor.
På regionalruter og expresbusser er der indsat ekstrabusser på de afgange, som flest kunder forventes at benytte.
Rejser du med tog
Nordjyske Jernbaners tog kører efter normal lørdagskøreplan, suppleret med halvtimesdrift mellem Hjørring og Aalborg formiddag, eftermiddag og aften. På de fleste afgange vil der være indsat dobbelt togsæt.
DSB kører efter en speciel karnevalskøreplan. Skal du syd for Aarhus, vil der være togskifte på Aarhus H. Mellem Aarhus H og Aalborg kører IC og Lyntog hver time.
Køreplaner for samtlige busser og tog kan findes på Rejseplanen.
Alle busruter kører efter almindelig lørdagskøreplan, dog med omkørsler som beskrevet ovenfor.
På regionalruter og expresbusser er der indsat ekstrabusser på de afgange, som flest kunder forventes at benytte.
Vær opmærksom på, at du kun kan køre gratis med NT’s busser, hvis du kan fremvise gyldigt, påsat armbånd eller digital billet til Aalborg Karneval.
Nordjyske Jernbaners tog kører efter normal lørdagskøreplan, suppleret med halvtimesdrift mellem Hjørring og Aalborg formiddag, eftermiddag og aften. På de fleste afgange vil der være indsat dobbelt togsæt.
DSB kører efter en speciel karnevalskøreplan. Skal du syd for Aarhus, vil der være togskifte på Aarhus H. Mellem Aarhus H og Aalborg kører IC og Lyntog hver time.
Vær opmærksom på, at du kun kan køre gratis med NJ’s tog, hvis du kan fremvise gyldigt, påsat armbånd eller digital billet til Aalborg Karneval.
NJ’s tog hedder RE75 og RE76 i køreplanerne og på Rejseplanen.dk. Du kan ikke køre gratis med DSB’s og GoCollectives tog.
Find vores guide til Aalborg Karneval her:
Læs også: Den store karnevals-guide: Her er alt, du skal vide før Aalborg Karneval