Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vær opmærksom: Risiko for kraftig regn og lokale skybrud i morgen

Af Stine Kjølby Christensen

Der er fra mandag morgen til sidst på eftermiddagen risiko for kraftig regn og byger, der kan være med torden, i en stor del af Jylland.

Der kan stedvis falde over 24 mm nedbør på 6 timer, og i løbet af hele perioden kan der måske lokalt falde mellem 30 og 50 mm nedbør. Der er endvidere risiko for lokale skybrud (over 15 mm på 30 minutter).

I Aalborg ser det i skrivende stund ud til, at der vil falde regn helt fra kl. 5 om morgenen til kl. 17 om eftermiddagen. Du skal derfor have fundet regntøjet frem, hvis du har planer om en dag udenfor.

Kan udvikle sig kraftigt

En koldfront bevæger sig natten til mandag ind over Jylland vestfra, og samtidig strømmer meget varm luft op over den østlige del af landet sydfra.

Den varme luft har potentiale til at få fronten til at udvikle sig kraftigt – først over Jylland og senere længere mod øst.

Prognosemodellerne er noget uenige om nedbørsmængderne, og det er således usikkert, om nedbørsmængderne vil overskride varslingskriterier.