Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vær opmærksom: Politiet advarer om billetsvindel til sommerens koncerter

Foto: Nibe Festival
Foto: Nibe Festival

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og i det nordjyske betyder det Nibe Festival, Vi Elsker, Grøn Koncert og – desværre – en stigning i billetsvindel.

Den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) advarer nu mod at købe billetter fra private sælgere, især via sociale medier og uofficielle platforme.

Markant stigning i svindelsager

Billetsvindel er blevet et stigende problem i Danmark.

I 2022 modtog politiet 975 anmeldelser om billetsvindel, i 2023 steg tallet til 1.820, og i 2024 har det allerede rundet 2.033 anmeldelser.

“Det er særligt her henover sommeren i takt med at festivaler og andre events bliver udsolgt, at vi får mange anmeldelser fra borgere, der er blevet snydt.

Udover at ofrene selvfølgelig lider et økonomisk tab, så står de også med håret i postkassen, fordi de ikke kan deltage i det, de tror de har købt billet til,” udtaler Kresten Munksgaard, leder af Forebyggelse, Analyse og Digital Patruljering ved Nationalt Center for IT-kriminalitet hos NSK.

Unge under 30 er hårdest ramt

Det er især unge under 30 år, der rammes af svindlen – og både mænd og kvinder falder i fælden.

Svindlen sker typisk via Facebook-grupper eller handelsplatforme, hvor folk søger billetter til alt fra Roskilde Festival til Champions League-kampe.

Svindlerne er hurtige til at udnytte efterspørgslen og sælger billetter, der viser sig at være falske – eller som aldrig bliver sendt.

Politiets klare anbefaling

Budskabet fra politiet er tydeligt: Køb dine billetter via officielle udbydere.

“Vi anbefaler, at man kun køber billetter via de officielle udbydere, hvoraf mange også har resale-tjenester, hvor man kan købe og videresælge billetter uden risiko for svindel” siger Kresten Munksgaard og tilføjer, at man som forbruger skal være skeptisk over for tilbud, der lyder for gode til at være sande.

Gode råd fra Politiet

  • Benyt billetudbydernes officielle salgskanaler og resale-tjenester – det er den eneste måde at sikre dig mod snyd.
  • Køber du af en anden privatperson, så tjek, om der er sammenhæng i sælgers oplysninger. Bruges der samme navn og billede på tværs af profiler på Facebook, DBA, MobilePay og andre platforme?
  • Undgå at lave offentlige opslag, hvor du efterlyser billetter til en bestemt begivenhed. Det kan tiltrække svindlere.
  • Hvis sælger ikke har MobilePay, og du derfor skal overføre til sælgers ven eller familiemedlem, er det tegn på, at sælger vil skjule sin identitet.
  • Tjek sælgers Facebook-profil. Det kan være tegn på en falsk profil, hvis den først er oprettet for nyligt, hvis profilen kun har få venner, eller hvis den mangler profilbillede eller andre vigtige informationer.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.