Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vær opmærksom: I dag kan eftermiddagstrafikken blive presset

Arkivfoto
Arkivfoto

Kristi himmelfartsferien er få dage væk, og for mange er det ensbetydende med forlænget weekend og en tur i sommerhus.

Særligt onsdag eftermiddag giver de mange biler på vejene risiko for kø og ekstra rejsetid.

Det er derfor en god idé at køre hjemmefra i god tid og holde sig opdateret om trafiksituationen, hvis man begiver sig ud i trafikken onsdag eftermiddag. 

En af årets helt store rejsedage

Dagen op til Kristi himmelfartsdag er nemlig en af årets helt store rejsedage, og går det, som det plejer, vil tusindvis af danskere søge mod de store sommerhusområder.

Mange tager afsted efter arbejde, og det betyder, at ferietrafikken blander sig med eftermiddagens myldretidstrafik – og at der vil være rigtig mange biler på vejene og dermed også større risiko for kø og forsinkelser.

Presset på vejene vil være størst onsdag mellem kl. 14.00 og 19.00, mens der også er risiko for tæt trafik og mindre kødannelser torsdag kl. 11.00-14.00.

For begge dage gælder det, at trafikken hovedsageligt vil bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde.

Søndag kan også blive slem

Søndag venter så hjemrejsetrafikken, hvor mange har for vane at pakke bilen og tage afsted midt på dagen, hvorfor man med fordel kan køre udenfor tidsrummet 12.00-16.00.

Her går turen den modsatte vej, nemlig fra Jylland mod hovedstadsområdet via E20, Vestmotorvejen og Sjællands Odde.

Den øgede trafikmængde til og fra de store sommerhusområder i Danmark vil især sætte sit præg på trafikken langs den jyske vestkyst, nær Skagen og i Nordsjælland.

Forvent derfor tæt trafik på de store rejsedage på rute 11 mellem Ribe og Ringkøbing, rute 40 ved Skagen, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse og rute 21 til og fra Sjællands Odde.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.