Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flæsk og fart: Væddeløbsbanen inviterer til stegt flæsk ad libitum

Af Nathalia Hentze Nielsen

Flæsk og Fart er navnet på et genialt nyt arrangement i Aalborg.

Det er Aalborg Væddeløbsbane – Spar Nord Arena som inviterer til mad og underholdning på Skydebanevej 25 fredag den 31. marts klokken 15.45.

Ikke nok med at du kan opleve ni spændende travløb, er der alt det stegt flæsk med persillesovs, du kan spise samt et stort kagebord.

Og det bedste af det hele er, at det tilbydes til nærmest foræringspriser.

Flæsk og fart: Væddeløbsbanen inviterer til stegt flæsk ad libitum

Stegt flæsk, kage og travløb

Det er væddeløbsbanens nye restauratør, der står bag initiativet og som byder på stegt flæsk og persillesovs ad libitum til kun 129 kroner.

Om tilbuddet skriver restauratør Søren Aaen, at de “sætter fokus på god gammeldaw’s kromad, og vi vil have hyggen tilbage i højsædet på Væddeløbsbanens bedste siddepladser.”

For kun 60 kroner ekstra kan du supplere måltidet med et stort kagebord, hvorfra du kan hapse fire stykker valgfri kage. Hertil kan der også købes kaffe.

Flæsk og fart: Væddeløbsbanen inviterer til stegt flæsk ad libitum

For de spillelystne er der mulighed for at få finansieret resten af weekendens fornøjelser.

De ni travløb afvikles nemlig i fælles nordiske spillepuljer, hvor både nordmænd og svenskere spiller med, hvilket altid medfører ekstraordinært store gevinstpuljer til spillerne, forklarer Væddeløbsbanen.

En billet til løbsdagen koster 35 kr., hvis du køber den via Ticketmaster.

Hvis du køber ved ankomst til Væddeløbsbanen er billetprisen 50 kr.

Vil du gerne spise stegt flæsk, kan der reserveres bord i restauranten på mail event@aav.dk.

Del artikel

Andre læser også