Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg fra en ny vinkel: Opdag byens hemmelige steder til særligt foredrag

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Rahbek Media
Foto: Rahbek Media

Du tror måske, at du kender byen. Du har jo gået op og ned ad de samme gader mange gange. Du har set på de samme bygninger.

Men lægger du egentlig mærke til, hvad du går forbi?

Marie Louise Høstbo er arkitekt og forfatter til bogen ‘Hemmelige steder’. Og hun vil gerne hjælpe dig til at stoppe op og lægge mærke til arkitekturen omkring dig.

Hun holder en helt særlig Utzon Talk, som sjovt nok foregår i Utzon Center.  Det er 4. november, at vi kan se frem til at blive klogere på Aalborg – og hvordan man finder de skjulte perler.

De glemte bygninger

Til aftenens Utzon Talk taler Marie om nordisk lys og funktionalisme. Om mønstre, farver, geometri og kompositioner. Og om så mange andre ting, du kan tage dig med dig ud for at genopdage byen og dens arkitektur.

Marie-Louise Høstbo gør det med afsæt i ‘Hemmelige steder’, hvor hun har udvalgt 50 overraskende og glemte bygninger i og omkring København.

Det er oversete bygninger. Men de er en væsentlig del af den danske arkitekturtradition. Og de fortæller en historie om samfundet, som det er bygget op i dag.

Den slags steder finder du også i for eksempel Aalborg. Efter Utzon Talk kan du selv gå ud i en forandret by, der åbner sig på ny.

Og du kan svare på spørgsmålet – hvad er dine hemmelige steder?

Hvad: Utzon Talk – Kom med og opdag byens hemmelige steder
Hvor: Utzon Center
Hvornår: 4. november kl. 17.00
Pris: 80 kr / 40 kr. (studerende)

Du kan finde billetinfo her.