Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Utilfredse fans: Demonstration ved AaBs træning i dag

Af Michael Qureshi

Det kører langt fra som smurt for AaB for tiden.

De seneste tre kampe er det blevet til klare nederlag til henholdsvis Brøndby, FCN og senest i pokalkvartfinalen mod FC Fredericia fra den næstbedste række.

Præstationen mod Fredericia var rystende for et mandskab med AaBs kaliber, og det var tæt på at være AaBs eneste chance for at spille sig i europæisk i næste sæson.

Nok er nok synes en god del af AaBs fans at tænke. I hvert fald blev AaB-spillerne mødt af en demonstration på 30-40 utilfredse AaB-supportere ved dagens træning. Det skriver Nordjyske.

Politi og sikkerhedsvagter tilstede

Sportsdirektør Allan Gaarde, cheftræner Morten Wieghorst og Jores Okore tog en snak med de utilfredse fans, der ønskede at markere, at det ikke er godt nok, hvad både klub og spillere leverer for tiden.

Der var både politi og sikkerhedsvagter tilstede ved træningen, men det foregik roligt.

“Vi er her for at markere vores frustration over, en af de ringeste præstationer jeg har set fra et AaB-hold i nyere tid. Det var simpelthen en skandale, når man tænker på kvaliteten af modstanderen og også, at AaB har brugt ret mange penge på at samle det her hold over de sidste par,” siger AaB-supporteren Frederik Lange til Nordjyske.dk.

Brøndby tabte forleden 3-0 på hjemmebane til mesterskabsfavoritterne fra Brøndby. Dernæst 3-1 til FCN før det blev til midtugens 3-1 nederlag til Fredericia, der nu er i pokalsemifinalen.

AaB nåede sæsonens målsætning om at komme i Top 6 slutspillet, men det har virkelig været ustabilt, og cheftræner Morten Wieghorst bør være under stort pres fra ledelsen for at få AaB-holdet til at sprudle noget mere.

En profil som Kasper Kusk har eksempelvis slet ikke fungeret på AaB-holdet, siden han kom tilbage til klubben.

AaB møder Horsens på hjemmebane søndag. Tjek vores weekendguide lige her

Del artikel

Andre læser også