Stor succes: Nyt takeaway-sted banker priserne i bund
For en måned siden åbnede USundt i Reberbansgade med et brag.
Takeaway-stedet har indtil nu været en kæmpe succes, og de har langet i massevis af både grønne og mere greasy retter over disken.
Nu giver de dig endnu en grund til l at lægge vejen forbi deres madunivers, hvor særligt de studerende fremover kan få sig et ekstremt billigt måltid.
Alle skal kunne være med
Mens mange andre steder har skruet priserne op, har USundt valgt at gå den modsatte vej.
De har hørt de studerendes bønner, og derfor har de nu presset priserne helt i bund.
“Vi prøver virkelig at række ud til de studerende. Alle skal kunne være med og finde noget lækkert at spise til fornuftige priser,” siger kok og medejer Rashed Mesayer Rashed.
Det vil sige, at sloppy sandwiches og salater nu kun koster 55 kroner, mens du kan få en panini eller en bagekartoffel med fyld til 45 kroner.
“Vi har også skiftet vores brød ud med noget, der er i en endnu bedre kvalitet. Det er tungere og mere mættende.
Nu serverer vi vores sandwiches i stenovnsbrød, som man kan få både i en grov og i en lys udgave,” fortæller Rashed Mesayer Rashed.
Ikke nok med, at USundt har skruet priserne i bund, så har de også valgt at tilbyde alle studerende 10 procent studierabat.
Kvaliteten er i top
Selvom de sænker priserne, går USundt ikke på kompromis med kvaliteten.
De braiserer stadig deres oksekød i fire-seks timer og marinerer kyllingen i intet mindre end 24 timer.
“Vores dressinger og urteolier er hjemmelavede. Vi har lavet nogle små tilføjelser for at give retterne så meget smag som muligt,” siger Rashed.
Der ligger altså rigtig meget tid og forberedelse i USundts menukort, som aalborgenserne ifølge mændene bag USundt har taget rigtig godt imod.
“Vi har spurgt meget til, hvad vores kunder synes. Vi vil rigtig gerne lytte til deres ønsker.
Og indtil videre har vi fået sindssygt god feedback. Vi kan se, at folk kommer igen,” siger Rashed Mesayer Rashed.
Har du ikke været forbi USundt endnu, er det ved at være på tide.
USundt holder til i Reberbansgade 13B. Her er dørene åbne alle dage fra 10.00-20.00.
De tager imod bestillinger online, og ellers kan du også slå dig ned på en af restaurantens siddepladser.