Usikker fremtid: Populær restaurant under konkursbegæring
Opdateret 13.00 med facebookopslag fra Lille Nyhavn
Året var kun på sine første dage, da indehaveren af den populære smørrebrødsrestaurant Lille Nyhavn annoncerede, at restauranten lukkede ned på ubestemt tid grundet sygdom.
Men nu virker fremtiden for den lille perle i Nørresundby endnu mere usikker.
Lille Nyhavn er nemlig kommer under konkursbehandling.
Usikker fremtid
Det fremgår af Statstidende, at Retten i Aalborg taget firmaet bag restauranten under konkursbehandling efter begæring modtaget i sidste uge.
MigogAalborg har været i kontakt med kuratoren, der bekræfter, at stedet er under behandling.
Fremtiden er derfor usikker for det populære spisested.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lille Nyhavn, men ejerne skriver efterfølgende i et opslag på Facebook, at trods fulde huse, så har sygdom og presset økonomi ført til konkursbegæringen.
Lukket siden nytår
Mai, der er en af ejerne af Lille Nyhavn, skrev i et Facebookopslag den 9. januar, at hun havde det for dårligt til at kunne lave mad, som hun plejede.
“Vi har besluttet at holde en ekstra lang juleferie, både fordi at januar er den mest stille tid i vores branche, men især fordi jeg, Mai, har fået nogle helbredsmæssige problemer, der gør at jeg i en tid ikke kan passe køkkenet som jeg plejer,” skriver hun bl.a. i opslaget.
Læs også: Af helbredmæssige årsager: Populær restaurant holder lukket på ubestemt tid