Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis entré: URO er hovednavn til kæmpe musikfestival i Aalborg

Ungdomsringens Musikfestival løber af stablen for 44. gang i weekenden den 16.–17. januar i Nordkraft her i Aalborg.

I år lokker man med intet ringere end URO som hovednavn.

“URO er helt unik og sætter nye standarder,” siger talsmand for Nibe Festival, Peter Møller Madsen, om bookingen. 

“Vi havde ham selvfølgelig på Nibe Festival i sommers, og efterfølgende optrådte han på vores festival for de frivillige,” fortsætter han. “Det var magisk.” 

Også hos Ungdomsringens Musikfestival vækker hovednavnet begejstring. “Det er enormt spændende at få sådan et scoop som URO ind på festivalen,” siger talsmand for festivalen, Pia Villadsen. 

Glæd dig til masser af musik

Ungdomsringens Musikfestival er en unik platform for unge musikere og bands, der ønsker at vise deres talent og finde inspiration hos hinanden.

Mange af dem kommer fra klubber og ungdomsskoler – og nogle af dem træder op på scenen for allerførste gang. 

Mere end 140 bands spiller på seks forskellige scener i Nordkraft i løbet af fredag og lørdag.

“Jeg glæder mig altid til at mærke den helt særlige stemning i Nordkraft. Både blandt publikum, men også blandt dem, der står på scenen – nogen for allerførste gang,” siger Pia Villadsen. 

Også hos Nibe Festival ser man frem til dagene i Nordkraft.

“Jeg glæder mig til at mærke energien på scenerne og det fede fællesskab,” siger Peter Møller Madsen. “Det er gåsehudsfremkaldende.” 

Unik chance for et af festivalens bands 

Et helt særligt samarbejde mellem Nibe Festival og Ungdomsringens Musikfestival betyder, at der for andet år i træk vil være talentspejdere til stede på festivalen.

Her holder de øje med, om et af de optrædende bands har det, der skal til, for at sikre sig en plads på plakaten til Nibe Festival senere på året. 

“Jeg holder meget øje med om ”kollektivet” på scenen fungerer og holder niveau,” siger Peter Møller Madsen. “Og ikke mindst om de vil publikum og kommer ud over scenekanten.” 

Ungdomsringens Musikfestival i Aalborg åbner for 44. gang dørene fredag aften kl. 19:00 og fortsætter hele lørdag. Mere end 140 bands fra hele landet indtager seks forskellige scener i Nordkraft – som én stor fejring af musikken og fællesskabet.  

Det er gratis adgang for publikum til alle koncerter. URO spiller på Skråen lørdag d. 17. januar kl. 19:00. 

Arrangementet er alkoholfrit. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.