Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I weekenden skal urene stilles igen: Uenighed udskyder ændring

Af Michael Qureshi

Natten til søndag den 31. oktober 2021 skifter vi fra sommertid til vintertid.

Det vil sige, at klokketiden søndag den 31. oktober 2021 klokken 03.00 ændres til klokken 02.00.

Europa-Kommissionen har i september 2018 foreslået at afskaffe det halvårlige skift.

Forhandlingerne i Ministerrådet har ligget stille under de seneste EU-formandsskaber og har derfor ikke resulteret i en enighed blandt medlemslandende, og det er derfor usikkert, om det kommer til at ske.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Et spørgsmål om energibesparelse

Sommertid og vintertid er nemlig i flere år blevet politisk diskuteret. Faktisk traf et flertal i Europa-Parlamentet i 2019 beslutning om, at de enkelte EU-lande inden april 2020 skulle afgøre deres stilling.

Målet var, at skift mellem sommer- og vintertid (korrekt kaldet normaltid) skulle ophøre i 2021 – altså i år.

Dette er dog altså ikke sket.

Hele idéen med sommertiden, som det hedder, når vi i marts måned stiller urene en time frem, var oprindeligt et spørgsmål om energibesparelse – og blev faktisk indført ved lov under 2. verdenskrig.

Her mente tyskerne, at man ved at indføre sommertid, kunne få befolkningen til at udnytte dagslyset bedre og dermed spare penge, der i stedet kunne gå til krigens ressourcer.

Sommertiden blev dog først permanent i Danmark i 1980.

Nu ligger beslutningen om sommer/vintertid altså stadig i det uvisse i EU, og derfor skal urene naturligvis stilles en time tilbage, når man har passeret midnat lørdag d. 30. oktober.