Ure, bøffer og vin: Danmarks førende ur-ekspert holder særligt foredrag

Der er ur-eksperter, og så er der Kristian Haagen.
Kristian Haagen er anerkendt som, ikke bare Danmarks, men en af verdens første ur-eksperter, og han er bla. valuar for Bruun Rasmussen Auktioner, udgiver af magasinet Timegeeks og skribent på verdens førende magasiner.
Nu kommer han endelig til Aalborg igen. For tredje gang San Giovanni inviterer Klitgaard Ure, Richard, San Giovanni og nu også Philipson Wine til “Ure bøf & vino” torsdag den 10. marts.
“Her vil Kristian fortælle gode historier fra urenes verden og vi serverer en lækker menu (med bøf til hovedret) og Philipson Wine supplerer med gode vine til. Der er også på aftenen lagt op til uformel ursnak med Kristian, ligesom man også modtager en af Kristians bøger – signeret naturligvis,” fortæller Mikele Volpi fra San Giovanni.

Udsolgt hvert år
Hvis det lyder som den perfekte aften for dig, så skal du skynde dig, for de første to gange har der været udsolgt.
“Jeg kom på idéen, fordi jeg savnede nogle events for mænd, og fordi jeg selv har en interesse i ure. Men kvinder er selvfølgelig også velkomne,” understreger Mikele.
Ure, bøf & vino – en aften med Kristian Haagen
Døre åbnes kl. 17:30 – Indgang på Vingårdsgade 25, selskabslokaler
Kl. 18:00 serveres bobler og snacks
Kl. 18:10 Foredrag med Kristian Haagen
Kl. 19:00 – hovedret/bøf serveres med lækker vino fra Philipsson Wine
kl. 19:45 – bog signering begynder og du har mulighed for at få en ur snak med Kristian
kl. 20:00 serveres dessert
Fra kl. 20:00-22:00 hygge og ur snak
Mød Kristian Haagen i løbet af dagen i både Klitgaard og RICHARD
Kl. 14:30-15:30 i RICHARD, Algade 5
Kl. 16:00-17:00 i Klitgaard ure, Bispengade 13
Billet inkluderer:
Foredrag med Kristian Haagen
Snacks og bobler under fordraget
Bøf, dessert og vino hele aftenen
Signeret udgave af bogen “Hashtags & watches 3” (værdi 550,00)
Pris pr. billet kr. 995,00 + gebyr