Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gigantisk interesse på Facebook: Upcomers Designmarked kommer til byen

Af Michael Qureshi

De fleste af os kender funktionen på en Facebook-begivenhed med at melde sig interesseret, eller om man deltager.

Det plejer at give en ret god indikation af, om begivenheden har noget potentiale.

Med Upcomers Designmarked kan forventningerne ikke været andet end skyhøje. Lige pt fredag aften har over 5000 nordjyder meldt sig interesseret til deres marked i AKKC i oktober.

Til sammenligning har den totalt udsolgte koncert med Maroon 5 med 16.000 solgte billetter lidt over 4000, som har meldt sig “interesseret”. Så det er i den store skala, at Upcomers Designmarked rammer Aalborg for første gang.

Gigantisk interesse på Facebook: Upcomers Designmarked kommer til byen

Teamer op med to andre markeder

Illustrationer, smykker, keramik, luftplanter, træfigurer og meget mere. Der er masser at glæde sig til, når Upcomers sammen med en lang række upcoming designere for første gang rykker ind i Aalborg Kongres & Kultur Center den 6.-7. oktober.

Faktisk er det Upcomers første møde med nordjyderne, og de gør entré med manér, da de har teamet op med Retroguld og Hello Vintage om et fælles marked.

Så der er lagt op til en weekend, hvor du kan gå med langsomme skridt forbi de mange forskellige udstillere og lade dig inspirere af deres forskellige designs og produkter.

“Det helt særlige ved Upcomers er stemningen, og der er for os udstillere altid nogle gode rammer i smukke omgivelser.

Vi kommer til Upcomers gang på gang, fordi kundegruppen er bred, og fordi der er en skøn og afslappet stemning, som vi ikke finder på andre markeder.

Og så er der altid kræset lidt ekstra om os udstillere med kaffe og kram”, fortæller Heidi Vistisen fra OhDeer, der designer smykker.

Gigantisk interesse på Facebook: Upcomers Designmarked kommer til byen
Utte Design

Har været i andre byer siden 2014

Upcomers er allerede en institution for entreprenante iværksættere, og har siden 2014 afholdt markeder i byer som Vejle og Kolding.

Arrangørerne glæder sig til deres første marked i Aalborg Kongres & Kultur Center.

“Aalborg er en by, vi længe har ønsket os at komme til, og at det bliver i fællesskab med de to andre markeder vil helt sikkert skabe en merværdi for både udstillerne og de besøgende”, siger indehaver af Upcomers, Junette Bay.

Som noget særligt har Upcomers reserveret fem stande til nordjyske designere, da det har stor betydning for arrangørerne at tænke lokale aktører fra området ind i markedet – og der er altid plads til helt nye udstillere.

Gigantisk interesse på Facebook: Upcomers Designmarked kommer til byen

Så drømmer du om en stand, eller kender du en designer, der trænger til et kærligt skub, så tøv ikke mere at ansøge via www.upcomers.dk.

Her kan du også læse mere om Upcomers og finde en liste over udstillerne i Aalborg.

Aalborg Kongres & Kultur Center 6.-7. oktober (kl. 10-16 begge dage) Entré: 50 kr. (gælder for alle 3 markeder – begge dage)

Her kan du se Facebook-begivenheden, hvor over 5000 har meldt sig interesseret

Du kan læse mere om det nye hotte markeder, som kommer til Aalborg i vores tidligere artikel om RetroGuld og Hello Vintage

Del artikel

Andre læser også