Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rabat på brændstof: Uno-X og 7-Eleven fejrer nyt naboskab med vilde tilbud

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

I slutningen af 2022 blev det meldt ud, at Uno-X ville overtage 57 servicestationer efter Reitan Convenience Danmarks aftale med DCC (Shell) udløb. Nu er Uno-X flyttet ind i Aalborg, hvor bilister kan se frem til Uno-X’ gule farve sammen med 7-Eleven.

Det sker, da Uno-X har overtaget den tidligere Shell-station på Østerbro 75 i Aalborg.

Åbningen af den nye Uno-X station markeredes med en åbningsdag torsdag d. 15. februar, hvor der mellem kl. 15-18 vil være en krones rabat på brændstof.

Samtidig vil der være 50% på bilvask en måned frem, samt gratis kaffe i forbindelse med bilvask i uge 10.

Det skriver Uno-X Mobility i en pressemeddelelse.

Claus Gottlieb, markedsdirektør i Uno-X Mobility, er glad for den nye Uno-X station i Aalborg:

“Vores naboskab med 7-Eleven styrker vores position på markedet, og med 279 stationer kommer vi tættere på vores kunder i hele Danmark. Den røde tråd hos Uno-X er, at det skal være nemt og ukompliceret at være kunde hos os.

Vores mission er at udvikle og fremme løsninger for fremtidens mobilitet. Vi ønsker at være tæt på vores kunder, både på ubemandede stationer og de steder hvor vi har en stærk nabo. Med 7 Eleven, som har det stærkeste convenience tilbud til alle bilister, kan vi sammen tilbyde en god oplevelse på turen.”

Eksisterende kunderelaterede ydelser består

Uno-X bekræfter også, at vaskenøglen stadig kan bruges i vaskehallen, og at Shell Card Erhverv/Q8 Erhvervskort fortsat vil blive accepteret på stationen. På den måde sikres det, at eksisterende serviceydelser stadig kan benyttes og være tilgængelige for kunderne.

“Vi har set frem til at lancere partnerskabet med Uno-X og glæder os til at byde forhåbentlig rigtig mange glade kunder velkommen i vores butik.

Vi kan mærke, at kunderne sætter pris på vores service, det store udvalg af drikkevarer, bageri og lækker mad, som er nem at tage med på farten. Vi håber, at det nye enkle brændstof-koncept vil gøre oplevelsen for vores kunder endnu bedre,” siger Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven Danmark, som er en del af Reitan Retail.

Med udvidelsen af de 57 nye stationer udvider selskabet sit netværk fra 222 stationer til i alt 279 stationer.

Dette betydelige skridt fremad positionerer Uno-X som landets næststørste stationskæde. Konverteringerne af de nye stationer blev påbegyndt i starten af januar 2024 og forventes afsluttet før sommeren.

Del artikel

Andre læser også