Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun for kvinder: Få rabat på Unlimited Performances populære Bootcamp

Af Stine Kjølby Christensen

OPDATERET 2. MARTS 2022: Der er nye datoer for kvindebootcampen hos Unlimited Performance, hvor du ligeledes kan få rabat på forløbet. Læs mere her. 

Jeg skal tabe mig XX-antal kg i det nye år!

Har vi ikke alle haft det nytårsforsæt og topmotiveret meldt os ind i fitnesscenteret den 1. januar?

Og hvis vi skal være ærlige; har vi så ikke også alle droppet det igen i løbet af de første par uger?

For hvem bliver egentlig motiveret til en sundere livsstil ved at bevæge sig lidt halvforvirret ned i en spejlsal, hvor den ene Adonis efter den anden flexer sine muskler og pruster som en okse? Ikke os.

Men det er der råd for!

Den 10. januar byder Unlimited Performance nemlig igen indenfor i centeret på Hjulmagervej, hvor du kan blive en del af deres populære Bootcamp for kvinder – og ovenikøbet til en skarp pris med en MigogAalborg-rabatkode.

Læs mere om det nederst i artiklen. 

Et familiært miljø

Bootcampen løber over 8 uger, med to ugentlige træningspas, og er som sagt en genial måde at få inkorporeret nogle nye kost- og træningsvaner, der på sigt kan give dig den livsstilsændring, du drømmer om.

Forløbet er ikke et quick fix, men derimod første skridt mod at lære en helt ny udgave af dig selv at kende. Derudover kommer du til at indgå i et trygt miljø, der fra første sekund byder dig indenfor i et opbakkende fællesskab.

Bootcampen er forbeholdt kvinder på hvert sit niveau og med hver sine drømme for både forløb og resultater.

Begge sikres blandt andet gennem personlig vejledning og sparring med din personlige træner – hele vejen igennem.

Det er Jørgen Rasmussen og Anne Søndergaard, der sammen sørger for at hjælpe kvinderne på Bootcampen. Drømmen for dem begge er, at deltagerne opnår øget selvtillid og genfinder sin lyst til træne – helt uden pres og restriktioner.

Kun for kvinder: Få rabat på Unlimited Performances populære Bootcamp
Jørgen og Anne, der sammen står for kvindernes bootcamp.

Professionel vejledning på et personligt niveau

Både Jørgen, Anne og alle de andre instruktører i Unlimited Performance har det tilfælles, at de både er professionelt og personligt klædt på til at støtte den enkelte.

Jørgens CV byder eksempelvis på en lang række uddannelser inden for både kost og træning, og det samme gør sig gældende for Anne, der sideløbende med træningen også har deltaget i Masterchef og nu har sin egen madblog.

“Vi ved om nogen, hvad det vil sige at gøre træning og god kost til en naturlig del af sit liv. Det er det, vi gerne vil give videre til vores deltagere,” siger Jørgen, og Anne stemmer i:

“Det skal ikke være surt at tabe sig. Jeg er overbevist om, at jeg kan lære hele verden, at der er plads til både bearnaisesovs og is, hvis man samtidig gør en aktiv indsats.

Vi vil gerne gøre op med begrænsninger, og det lærer man netop på Bootcampen.”

Kun for kvinder: Få rabat på Unlimited Performances populære Bootcamp

Gode kostråd og sunde vaneændringer

I løbet af de otte uger, som Bootcampen løber, får du blandt andet mulighed for at dykke ned i forståelsen af dine nuværende kost- og træningsvaner.

Gennem en app, hvor du registrerer dine fremskridt inden for både kost og træning, har Jørgen og Anne mulighed for at stille spørgsmålstegn ved alle de reaktionsmønstre, du måske i årevis har forsøgt at gennemskue – og bekæmpe – selv.

“I løbet af ugerne skal deltagerne igennem forskellige kostopgaver, hvor vi sammen kigger på, hvilke ændringer, de hver især har behov for, for at komme i mål.

Det følger vi løbende op på med den enkelte,” forklarer Anne.

Kun for kvinder: Få rabat på Unlimited Performances populære Bootcamp

Bootcamp-deltageren Katrine, der startede på Bootcamp i august, var meget positivt overrasket over den såkaldte “kostvejledning”, der ellers ikke gav hende positive associationer, før hun startede hos Unlimited Performance.

“Jeg var meget skeptisk inden opstarten, da det jo kan være et meget betændt område med alle mulige hokus pokus-retninger.

Det var dog slet ikke tilfældet på Bootcampen, hvor vi fik præsenteret simple opgaver, som man virkelig kan tage med sig og leve efter,” fortæller hun glad.

“Selvom jeg slet ikke havde planer om at tabe mig, så røg der alligevel fem kilo og en masse centimeter – hvilket man jo ikke være utilfreds med” fortæller hun.

Faktisk er Katrine så tilfreds med Bootcamp-forløbet, at hun til januar starter på sit tredje. Det er ikke altid planen, når deltagerne først tilmelder sig, men sådan ender det alligevel … ofte.

Alle sejre skal fejres

Udover de simple, men effektive, kostråd, ønsker Unlimited Performance også, at deltagerne får etableret kærlighed til styrketræning gennem deres forløb.

Den kærlige og anerkendende tilgang til dét at være personlig træner, medfører lidt efter lidt, at deltagerne (ny)forelsker sig i styrketræningen, at presse sin krop og ikke mindst fejre alle de små sejre.

Uanset størrelsen.

“Hos os skal alle succeser fejres. I løbet af et Bootcamp-forløb er der nogle, der taber sig 8 kilo, mens andre “bare” opnår at blive trygge ved dét at træne.

Begge dele er lige store,” forklarer Jørgen.

Kun for kvinder: Få rabat på Unlimited Performances populære Bootcamp

Et center med plads til alle

Også 24-årige Nickie, der tilmeldte sig Bootcampen med sin mor, har været virkelig glad for både processen og resultaterne:

“Det tiltalte os, at det kun var kvinder på et lukket hold og at der blev taget så meget hensyn til den enkeltes udgangspunkt for at træne,” forklarer hun.

“Trænerne sørgede også hele tiden for at bygge på øvelserne, så de passede til den enkeltes udgangspunkt – og så bliver man hele tiden presset til at øge vægten og blive bedre.

De vidste nemlig godt, at man kunne meget mere, end man selv gik og troede,” siger Nickie.

Kun for kvinder: Få rabat på Unlimited Performances populære Bootcamp

Mens Katrine valgte at tage en tur på Bootcampen igen, har Nickie og hendes mor i stedet valgt at begynde at træne selv – men ikke hvilket som helst sted.

“Vi har begge meldt os ind i Unlimited Performance og fortsætter med at træne selvstændigt dernede. For os er der en kæmpe tryghed i, at vi nu kender centeret og glædeligt hilser på alle.

Her er plads til alle typer med alle slags behov, og derfor så vi ingen anden udvej end at fortsætte her, hvor vi slap,” slutter Nickie.

Der er sidste tilmelding til Bootcampen den 7. januar, og prisen er 3600 kr. for et 8 ugers forløb, hvis du bruger rabatkoden “migogaalborg”, når du booker dit forløb. 

Læs mere og book din plads lige her. 

Er du en topmotiveret mand, eller har du lige været igennem en fødsel, så tilbyder Unlimited Performance også forløb til jer. Læs mere om Bootcampen for mænd lige her og Baby Bootcamp lige her. 

Del artikel

Andre læser også