Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Abracadabra: Aalborg gemmer på et unikt trylleunivers

Af Ane Johanne Damgaard

På Trekanten i Aalborg gemmer der sig et magisk univers, hvor dimser bliver tryllet væk, og nye tricks bliver prøvet af.

Det er nemlig her, at Nordjysk Trylleklub hører til.

Er du et af de heldige medlemmer, der er en del af tryllefamilien, bliver du skarp på alt, hvad der hedder trylleri.

Men du bliver også taget under et helt unikt fællesskabs vinger og får et sted, hvor du ikke er alene med din interesse.

En trylleklub for alle

Gemmer der sig en sand tryllekunstner inde i dig? Eller vil du bare gerne kunne lidt tricks, som du kan imponere dine børn eller børnebørn med?

Nordjysk Trylleklub er både for nybegyndere og for de mere erfarne tryllekunstnere, uanset om du interesserer dig for kort eller for mental magi og gerne vil være den nye Jan Hellesøe.

“Vi er helt vildt hyggelige og smaddersjove. Vi har tryllemøder en-to gange om måneden.

Abracadabra: Aalborg gemmer på et unikt trylleunivers

Alle kan lære sig selv at trylle, men man skal blive en del af klubben for samværet og feedbackens skyld,” siger formand, Kennith Nielsen.

Det næste tryllemøde finder sted den 21. marts, hvor klubben får besøg af forhandleren Pjerrot Magic.

Trylleri er en lille lukket verden. Der er kun fem klubber i Danmark, hvor vi er så heldige at have en af dem i Aalborg. Det er en interesse, hvor du kan lægge lige præcis det antal timer og kroner i, som du selv ønsker.

Og du kan blive ved og ved med at udvikle dig.

“For de mere professionelle kan vi give feedback på tricks, hvis man for eksempel skal ud og optræde,” siger Kennith Nielsen.

Og trylleri er ifølge Kennith Nielsen ikke kun noget, man kan bruge til optrædener.

“Man kan bruge det som et krydderi til, hvad som helst. Jeg har blandt andet en drøm om at blive forfatter og foredragsholder, hvor trylleriet kan spice det lidt op.

Man kan også bruge trylleri som et pædagogisk værktøj” siger Kennith Nielsen.

Uanset hvad, du vil bruge tryllekunst til, kan du i Nordjysk Trylleklub få rådgivning og hjælp til at blive en vaskeægte magiker.

Trylleverdenens svar på Hjallerup marked 

Nordjysk Trylleklub holder også forskellige magiske arrangementer.

Lørdag den 22. april stabler de et kræmmermarked på benene for alle med interesse i tryllekunst – medlemmer eller ej.

Magisk Marked, som det hedder, er ifølge Kennith Nielsen trylleverdenens svar på Hjallerup Marked og foregår på Trekanten Bibliotek og Kulturhus i Aalborg.

Abracadabra: Aalborg gemmer på et unikt trylleunivers

Hvis du har skufferne fyldt med tryllesager, og du gerne vil have nogen af dem tryllet om til en bunke kontanter eller nyt grej, så er det her den perfekte mulighed.

Med din billet kan du gratis bestille bordplads. Og ellers kan du gå rundt og kigge på aflagte trylletricks, der savner nyt liv.

Tryllebutikken Pegani og Pilegaards Antikvariat vil også være til stede og sælge ud alt, hvad et tryllehjerte begærer.

Det kan også være et godt sted at starte, hvis du endnu ikke har det tryllegrej, du skal bruge for at kickstarte din nye interesse.

Og så vil du kunne blive inspireret af Jon Allen og Kim Andersen, som kommer og holder hver deres seminar og deler ud af deres mange trylletricks.

Læs mere om, hvad Nordjysk Trylleklub kan tilbyde dig lige her.

Del artikel

Andre læser også