Unikt nordjysk design: Nordlux leverer kvalitetsbelysning til hele verden


Når det kommer til moderne og cool skandinavisk design, er der uden tvivl en masse designernavne, der ligger på tungen, men i belysningsafdelingen er der få, der kan konkurrere med Nordlux.
Den danske virksomhed, som har været i gang siden 1977, er en af Skandinaviens førende udbydere af moderne og funktionel belysning til hjemmet, og de er kendt for deres fokus på høj kvalitet til fornuftige priser.
Du er uden tvivl stødt på deres designlamper rundt omkring i hjem, detailbutikker og restauranter; Nordlux tilbyder nemlig et bredt udvalg af produkter til private såvel som erhverv.
Tager du f.eks. ned til en bid mad i Aalborgs italienske køkken, Azzurra, kan du med fordel kaste et ekstra blik på belysningen. De to restauranter i Nordkraft og Jens Bangs Gade har netop moderniseret deres restauranter i samarbejde med Nordlux.
Samarbejde med Azzurra
Det var Maurizio Quattromani, indehaveren af Azzurra, der først kontaktede Nordlux med et ønske om et gennemtænkt belysningskoncept, der kunne komplementere den totalrenovering restauranten i Jens Bangs Gade skulle gennemgå.
”De ville gerne have klassisk dansk design med rene linjer, som både passer til Danmark, men også til deres italienske identitet,” forklarer Jean Louis Cornu, Eksportchef for Nordlux, om samarbejdet.

”Vi diskuterede deres behov og fandt frem til nogle stilrene, funktionelle spots som giver det lys, han har brug for inde i restauranten.
Yderligere valgte vi også det klassiske Canto design, som egentligt er en undendørslampe, men som også er superpopulær indendørs.”
Rå stil i Nordkraft
Udover Jens Bangs Gade leverede Nordlux også belysning til Azzurra i Nordkraft, og her var stilen en lidt anden.
”Fordi Nordkraft er en meget rå bygning, ønskede de lamper, der ligeledes var rå og industrielle i deres udseende,” uddyber Jean Louis Cornu.


”De valgte en meget spændende ny serie, der hedder Angle, som fungerer rigtig godt sat sammen i klynger. Det er lamper med en magnet og integereret LED, som du kan dreje ligesom en projektor.”
Resultatet er grupper af lamper i restauranten, der ligner en forlængelse af Nordkrafts rå arkitektur, og som vigtigst af alt leverer god belysning til de spisende gæster.
International opmærksomhed
Med en titel som eksportchef kan man undre sig over, hvorfor Jean Louis Cornu har startet et samarbejde med en aalborgensisk restauratør, men spørger du manden selv, er det muligheden for nye udfordringer og spændende samarbejdspartnere, der driver værket.
”Det er ikke alle projekter, vi siger ja til, men når nogen kontakter os med interessante cases ligesom Azzurra, så lytter vi og udforsker mulighederne,” siger han.
Til dagligt er det projekter i noget større skala han arbejder på, da Nordlux sælger til omkring 50 lande rundt om i verden.

Her er det især store restaurantkæder og hoteller, der efterspørger dansk design.
”Den franske arkitekt og designer Philippe Starck har renoveret luksushoteller rundt om i verden, og hans arkitekter henvendte sig til os for at møde deres belysningsbehov.
Vi endte med at levere udendørslamper til et 5-stjernet luksushotel i Sydfrankrig, og valget faldt faktisk på nogle af vores klassiske produkter,” fortæller Jean Louis Cornu.
Det lyder måske ikke særlig bemærkelsesværdigt, men med tanke på at Nordlux motto er ”Design for the people”, og der er fokus på priser som almindelige danskere har råd til, ser det lige pludselig anderledes ud.
”Det var meget interessant, at han ville samarbejde med os, og vi er stolte af resultatet,” tilføjer eksportchefen.
Skandinavisk designtradition
Om det er en restaurant i Aalborg, et luksushotel i Sydfrankrig eller ens eget hjem er der mange indretningsmuligheder hos Nordlux.
Fællesnævneren for det hele er, at kunderne efterspørger design forankret i den danske og skandinaviske designtradition – herhjemme såvel som internationalt.
”Jeg er utrolig glad for mit arbejde som eksportchef. Jeg får lov til at sprede dansk design i hele verden.” tilføjer Jean Louis Cornu afslutningsvis.
Er du interesseret i at vide mere om Nordlux og deres produkter, kan du læse mere her.