Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Unikt børnecykelløb: Kør på samme rute som de professionelle

Af Emil Kjær Jørgensen

Den 24. august afholdes det traditionsrige professionelle cykelløb Spilnu.dk Grand Prix midt i hjertet af Aalborg.

Det er faktisk niende gang, at gadeløbet finder sted og år for år tiltrækker løbet store stjerner fra både ind – og udland.

I år er den danske verdensstjerne og Tour de France profil Michael Valgren blandt andet at finde i feltet. Du kan læse meget mere om cykelløbet her.

For tredje år i træk er der en perfekt optakt for de børn, som selv drømmer om at stå øverst på podiet en dag. Fra klokken 15 afholdes der nemlig Børnecykelløb i byen.

Kæmpe oplevelse med et godt formål

Børn i alderen 5-16 år kan helt unikt få lov til at cykle på en afspærret rute inde i midtbyen med en masse tilskuere på den selvsamme strækning, som de professionelle selv kører senere på dagen.

“Det er en kæmpe oplevelse for de her børn og prøve at køre på en rundstrækning, hvor alt er afspærret, og hvor familie og venner står og hepper og klapper imens,” forklarer arrangøren Jonas Winter Mikkelsen til MigogAalborg.

Unikt børnecykelløb: Kør på samme rute som de professionelle

Der er ingen krav om hverken niveau eller udstyr, og børnene skal forsøge at køre så mange omgange som muligt på 30 minutter.

Det koster kun 55 kr. at tilmelde et barn, og det bedste af det hele er, at alt der køres ind helt ubeskåret går til et velgørende formål, nemlig Julemærkehjemmet i Hobro.

For de 55 kr. får børnene et startnummer, medalje og startnummeret kan byttes til mad/drikke i MEAT’s salgsbod i målområdet.

Kun 200 startnumre

Cykelløbet deles op i to aldersgrupper. Klokken 16 går det løs for de 5-11 årige, mens de 12-16 årige skal ud på ruten kl. 16.30.

Når starten går, så giver Spilnu.dk og Luksusbaby.dk i alt 50 kr. pr omgang børnene cykler på banen.  Cykler dit barn eksempelvis 5 omgange, så donerer de 250 kr. til Julemærkehjemmene osv.

Sidste år var der 100 tilmelde børn, men den rekord går man efter at slå i år.

“Vi har 200 startnumre og salget går rigtig fint. Derfor er det med at være hurtig, hvis man vil give sit barn en helt unik oplevelse, og samtidig støtte et rigtig godt formål,” afslutter Jonas til MigogAalborg.

Unikt børnecykelløb: Kør på samme rute som de professionelle

Klokken 17 er der medaljeoverrækkelse og efterfølgende autografskrivning i Friis Shoppingcenter.

Børnecykelløbet er sponsoreret af Luksusbaby.dk, Spilnu.dk, Spar Nord Fonden samt Friis Shoppingcenter.

Billetter til løbet kan købes online her eller i Luksusbaby i Møllegade 10, 9000 Aalborg.

Det fulde program:

Kl. 15:00 Udlevering af startnummer i Friis Shoppingcenter (Foran Tiger of Sweden på 1 sal.) OBS: Mødetid senest 30 minutter før starten.

Kl. 16:00 Børnecykelløb (alder 5-11 år) start/mål Østerågade (Gammel Torv)

16:30 Børnecykelløb (alder 12-16 år) start/mål Østerågade (Gammel Torv)

Kl. 17:00 Medaljer til alle deltagere i Friis Shoppingcenter (Foran Tiger of Sweden på 1 sal.)

17:30 Autografskrivning med Tour de France stjernerne i Friis Shoppingcenter

Der vil være pølser/brød og sodavand til alle deltagere ved fremvisning af startnummer i MEAT salgsbod (Foran Jyske Bank ved Nytorv)

Del artikel

Andre læser også