Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Unik tidsrejse: Tag en elevator ned til ruinerne af Aalborgs fortid

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Nordjyske Museer
Foto: Nordjyske Museer

Midt i Aalborg tre meter under den travle gågade i Algade findes ruinerne af det gamle Gråbrødrekloster fra 1240’erne. Der er tale om noget af det allerældste og stadig bevarede af Aalborg by.

I dag kan ruinerne ses i et underjordisk museum, og takket været støtte fra Aalborg Kommune forøges åbningstiden nu markant.

Hidtil har åbningstiden fulgt vanlige åbningstider for museer, men fra midten af juli kan Gråbrødrekloster Museet nu opleves alle ugens dage fra tidlig morgen kl. 8 og helt frem til kl. 20.

Unik tidsrejse: Tag en elevator ned til ruinerne af Aalborgs fortid
Foto: Nordjyske Museer

Åbningstiden er derfor mere end fordoblet i forhold til tidligere – til gavn for både byens borgere og for de mange turister, som besøger Aalborg.

Udvidelsen af åbningstiden sker efter støtte fra Aalborg Kommunes genstartspulje i forbindelse med flere længerevarende corona-nedlukninger i kultur- og erhvervslivet.

Det har gjort det muligt at overdrage kameraovervågningen og håndteringen af alarmer til Nordjyllands Beredskab, hvor det tidligere var en opgave for personalet på Aalborg Historiske Museum, hvilket betød, at Gråbrødrekloster Museet måtte følge bymuseets åbningstider. Det er ikke længere nødvendigt, og museet fungerer nu på samme måde, som fx selvbetjente biblioteker gør.

Unik tidsrejse: Tag en elevator ned til ruinerne af Aalborgs fortid
Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer

Unik tidsrejse til det tidligste Aalborg

Gråbrødrekloster Museet er bygget op omkring ruinerne af det oprindelige kloster, som lå præcis på dette sted i Algade fra midten af 1200-tallet og frem til ca. 1530, hvor det blev nedlagt.

Man træder derfor ind i en verden, hvor det gamle kældergulv fra den ene klosterfløj bogstaveligt talt stadig ligger, hvor munkene lagde fliserne for 750 år siden, ligesom skeletterne fra den tilhørende kirkegård ligger, hvor de døde blev begravet for flere hundrede år siden.

Unik tidsrejse: Tag en elevator ned til ruinerne af Aalborgs fortid
Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer

Museet rummer foruden selve klosterruinerne også andre spændende fund både fra vikingetidens og middelalderens Aalborg. Klosteret blev nemlig opført på samme område, hvor selve byen Aalborg opstod ved bredden af Østerå allerede i vikingetiden, nærmere bestemt i begyndelsen af 900-tallet.

Gråbrødreklostermuseet er selvbetjent og vil man se ruinerne, tager man blot elevatoren, som er lokaliseret ved Sallings indgang. Efter få sekunder tår man midt i fortiden blandt klosterruinerne. Man betaler ikke entré pr. person, men kan fylde hele elevatoren op for kun en halvtredser.

Unik tidsrejse: Tag en elevator ned til ruinerne af Aalborgs fortid
Foto: Nordjyske Museer

Åbningstider: Mandag-fredag kl. 8-20

Pris: 50 kr. Prisen gælder pr. elevatortur (for maks. 10 personer eller 750 kg).

 Du kan finde mere info om museet her.

Del artikel

Andre læser også