Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

111 steder åbner dørene: Kom gratis på museum, hvis du er under 28 år

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Kunsten
Foto: Kunsten

Er du under 28 år og kunst- eller kulturinteresseret, så bliver denne weekend rigtig god.

Du kan nemlig besøge hele 111 museer i hele Danmark kvit og frit.

Anledningen er det landsdækkende initiativ K7, som giver alle i alderen 18-27 år gratis adgang til museer, kunsthaller og oplevelsescentre over hele landet.

I hele uge 37 har du således kunne tage alle dine venner under 28 år under armen og få en solid kulturinsprøjtning, og du har stadig chancen i weekenden.

Udstillinger for alle

Kampagnen skal gøre udstillingsstederne mere tilgængelige og uforpligtende at bruge – også for folk, som ikke normalt har deres gang blandt kunst og historie.

Det er Golden Days, der står bag initiativet, som første gang så dagens lys i 2020.

I Aalborg er det blandt andet steder som Kunsten og Utzon Center, du kan udforske ganske gratis, samt steder Dortf Møllegård og Skagens Museum i Nordjylland.

Se mere hele listen over museer, hvor der er gratis adgang, på k7k7.dk.

Hvad: Gratis adgang til 111 museer
Hvor: Hele landet
Hvornår: 13.-19. september 2021
Hvordan: For alle mellem 18 og 27 år

Del artikel

Andre læser også