Fanget af butiksdetektiv: Ung mand taget i supermarkedstyveri

Fredag aften blev en ung mand fra Aalborg grebet i at stjæle fra et lokalt supermarked.
Det skriver Nordjyllands Politi i Døgnrapporten.
Det skete omkring kl. 18.30 fredag aften, hvor manden havde proppet M&M’s, Daim-barer og Barebells-barer i lommerne uden at betale.
Butiksdetektiven opdagede ham i vindfanget på vej ud, og tyven blev straks ført til et baglokale, hvor han tømte lommerne.
Politiet har efterfølgende sigtet manden for tyveri.