Sirener ved havnen: Undersøger mulig drukneulykke
Der er i skrivende stund en del udrykningskøretøjer til stede ved Honnørkajen i Aalborg.
Klokken 7.00 modtog Nordjyllands Beredskab nemlig en alarm om en mulig drukneulykke.
Det bekræfter de til TV2 Nord.
Med det samme rykkede beredskabet mod Honnørkajen, og der er netop blevet sat dykkere i vandet for at undersøge området.
Vidner fortæller, at der også er en helikopter i luften.
Opdateres…