Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Samlet ekspertise: ILVA og IDEmøber flytter sammen i City Syd

Af Stine Kjølby Christensen

To af byens mest populære boligbutikker har taget en beslutning: De vil flytte sammen.

Dette sker pr. 1. maj, når ILVA og IDEmøbler slår pjalterne sammen og rykker ind i ILVAs nuværende butik i City Syd.

Forholdet mellem de to butikker har da også stået på siden 2009, hvor den nordiske kapitalfond AXcel opkøbte ILVA og dermed kunne slå de to kæder sammen i et fælles moderselskab, IDdesign A/S.

I 2013 blev 80 procent af aktierne opkøbt af selveste Dyne-Larsen, og siden har de to kæder levet i et harmonisk forhold.

Fremover bliver det altså under samme tag på Stenbukken 22.

”Sortimentet i ILVA og IDEmøbler er grundlæggende det samme, og derfor giver det på lang sigt ikke mening hverken for os eller for kunderne at have to forskellige butikker placeret så tæt på hinanden.

Ved at flytte sammen i ILVAs nuværende lokaler får vi al vores ekspertise samlet under et tag.

Da hovedparten af medarbejderne forventes at flytte med, betyder det, at vi får mere tid til at yde den gode kundeservice, som vi gerne vil være kendt for, siger kædedirektør for ILVA og IDEmøbler Martin Hallund.

Det bedste samles

Hovedparten af medarbejderne flytter også med, og de glæder sig meget til at tage imod kunderne i de nye lokaler.”Udover alle de dygtige kollegaer fra IDEmøbler tager vi også alt det bedste med fra IDEmøblers sortiment. ILVA har, efter vi er åbnet i Aalborg, fået en rigtig god modtagelse fra kunderne.

Med dette nye skridt vil vi kunne tilbyde endnu bedre service, og vi glæder os til at betjene endnu flere kunder hos ILVA i City Syd,” siger Morten Nikolaisen, butikchef i ILVA i City Syd.

Del artikel

Andre læser også