Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Friske spor: Ulv spottes af flere i Nordjylland

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto
Arkivfoto

I forrige uge var der spændende nyt på ulvefronten.

En ny rapport fra den nationale overvågning af ulv i Danmark gjorde status over ulvenes aktivitet i Danmark, og alt tyder på at to enlige hanulve har slået sig ned i Nordjylland.

I rapporten kan man læse at ud af de 14 voksne ulve, der har befundet sig i Danmark i den pågældende periode, er der to af dem, som formentlig har slået sig mere eller mindre fast ned i Nordjylland.

Den ene er en hanulv i Lille Vildmose-reviret, og den anden er en hanulv i i Råbjerg-reviret, mens en tredje ulv strejfer rundt, bl.a. i Aalborg Øst.

Nu er én af dem blevet spottet igen.

Hiv mobilen frem, hvis du møder ulven

Nordjyske skriver, at den statslige ulveovervågning har fået melding fra flere personer, der mener at have set en ulv i Tversted-området onsdag morgen.

“Det lyder ganske troværdigt, at ulven er observeret i det område,” udtaler Kent Olsen, videnskabelig chef og leder af den statslige overvågning af ulve i Danmark, til Nordjyske.

Han uddyber, at man ikke behøver at gå i panik, hvis man møder ulven.

I stedet opfordrer han til at hive mobilen frem og tage billeder af ulven, inden den løber væk, da ulveforskerne gerne vil have mere materiale.

Billederne kan sendes til ulvatlas.dk.

Del artikel

Andre læser også