Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær nordjysk destination: Ulven er kommet til Lille Vildmose

Af Michael Qureshi
OBS - Arkivfoto Unsplash
OBS - Arkivfoto Unsplash

For nylig så en medarbejder i Naturfonden et nyt dyr i Lille Vildmose.

Optagelser fra et mobilkamera efterlader ingen tvivl. Der er tale om en ulv som var på besøg i naturområdet.

Vicedirektør i Naturfonden, Skovrider Jacob Palsgaard Andersen fortæller her om de observationer der er gjort, og hvilke tanker Naturfonden har gjort sig om en ulv i Lille Vildmose?

Jacob Palsgaard Andersen, hvor sikre er I på, at det er en ulv I har set i Lille Vildmose?
“Jeg tror at alle, der har set videoen, som man kan se her på hjemmesiden, ikke er i tvivl. Den er god nok.

Der er tale om en ulv. Vi har i de sidste par uger talt med eksperter på området, og at vi nu har en ulv i Himmerland, passer meget godt med de observationer, der er gjort andre steder i Jylland.”

Hvad ved vi om ulven på nuværende tidspunkt?

“Vi ved ikke så meget endnu. Vi er i god dialog med forskningsmiljøet, og har besluttet at sætte nogle ekstra vildtkameraer op i området.

Vi håber at kunne få friske billeder, som kan give os en indikation af, om ulven er blevet i området, eller om den blot er på gennemrejse?

I nyere tid har ulven været i Danmark, dvs. i Jylland, siden 2012, hvor den første gang blev observeret i Thy, nord for Limfjorden.

Det har derfor kun været et spørgsmål om tid før ulven også kom forbi Lille Vildmose. Og vi kan ikke udelukke, at der har været ulve i området tidligere, men at de bare ikke er blevet opdaget.”

Hvad betyder det for naturen, og ikke mindst for de andre dyr i Lille Vildmose, at der nu er et rovdyr indenfor området? Nogle mener, at det er unfair, at ulve kan jage frit på et lukket område, mens de andre dyr ikke kan løbe ud. Kan du forstå den kritik?

“Ja, jeg kan godt følge kritikken et stykke ad vejen. Men ulven er et naturligt hjemmehørende dyr i Danmark, og er en naturlig del af naturens kredsløb. Og det er naturens gang, at der er byttedyr og rovdyr.

Lille Vildmose er et meget stort område på omtrent 6 x 12 km, så jeg mener ikke der er noget uetisk ved at en ulv jager på så stort et område.

Ulven er tilbage i Danmark, og det tager tid at vænne sig til den tanke.

Vi håber, at vi i Lille Vildmose, med vores monitoreringsindsats, kan bidrage med mere viden om ulve og deres påvirkning af det landskab de lever naturligt i.

Vi vil med interesse følge med i, om ulven har slået sig permanent ned i Lille Vildmose.”

Del artikel

Andre læser også