Eksklusive rabatter: Ulf Bolighus inviterer til inspirationsdag med LIVE-tufting
Efterårsferien er godt i gang for mange nordjyder, og det lunefulde danske vejr indbyder for alvor til indendørs aktiviteter.
Mange benytter ferien til at komme helt ned i gear og eksempelvis give sig i kast med at strikke, hækle – eller måske prøve kræfter med det meget populære tufting?
På torsdag den 17. oktober fra klokken 11.30 har du mulighed for at lære den ædle kunst fra Martin fra Kasthall, der vil demonstrere LIVE-tufting i Ulf Bolighus på Skalborg Bakke.
Men det er slet ikke alt – dagen byder nemlig også på fede konkurrencer, mulighed for at designe dit eget tæppe og ikke mindst gode rabatter på boliginteriør.
En dag i inspirationens tegn
Torsdag står for alvor i boliginspirationens tegn i Ulf Bolighus, og udover besøg fra Kasthall, kan du også designe dit eget helt tæppe med hjælp fra Kenneth i det særlige Rug Design Program.
“Vi glæder os til at byde nordjyderne velkommen til en kreativ og inspirerende dag i efterårsferien, hvor man kan opleve ægte håndværk på nært hold – og naturligvis få eksklusive rabatter på udvalgte produkter,” fortæller Jeppe Dige fra Ulf Bolighus.
Ulf Bolighus sørger for forfriskninger og godt til ganen til alle kunder, der kigger forbi.
Herlighederne starter allerede, når Ulf Bolighus åbner dørene klokken 10.00.
Ulf Bolighus er en institution i Aalborg, og det store bolighus har forhandlet både dansk og internationalt design af højeste kvalitet siden 1938.
I bolighuset finder du klassiske designs af eksempelvis Hans J. Wegner og Arne Jacobsen, men de følger også tidens seneste udvikling inden for møbeldesign af eksklusiv kvalitet.