Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stort comeback: Ukendt Kunster spiller eksklusiv koncert på Nibe 2024

Anders-Filtenborg-Spliid_Nibe-Festival-2017-1024x614
Nibe Festival 2017. Foto: Anders Filtenborg Spliid

Partoutbilletterne til Nibe 2024 blev revet væk, før festivalen havde annonceret så meget som et navn.

Bookingerne er dog begyndt at tikke ind; først med annonceringen af hovednavnet James Blunt og dernæst publikumsfavoritterne Suspekt.

Nu er Nibe Festival klar til at afsløre endnu et navn, og I kan godt glæde jer.

Det var et sensationelt og meget elsket comeback, da Hans Philip og Jens Ole McCoy sidste år meldte ud, at Ukendt Kunstner var gendannet til to koncerter på Smukfest og Roskilde Festival.  

Nu fortsætter jubelcomebacktogtet, når Ukendt Kunstner torsdag d. 4. juli spiller én af fire sommerkoncerter på Nibe 2024.  

Ud af intetheden 

Ukendt Kunstner var der pludselig og for mange helt uden varsel – og hittede straks med ”Neonlys”.  

”Jeg husker tydeligt, at jeg kørte på en jysk motorvej, da jeg første gang hørte ”Neonlys”. Radioværten sagde efter nummeret noget a la – ”Neonlys med Ukendt Kunstner, vi må snart blive klogere på, hvem den ukendte kunstner så egentligt er,” udtaler festivaltalsmand Peter Møller Madsen. 

Efter en håndfuld år hvor Ukendt Kunstner fyldte festivalpladser og andre store venues, så lukkede duoen ned – lige så pludseligt, som de opstod. 

Men de havde nået at sætte deres store og afgørende præg på den danske musikscene, og store singler som ”Overleve”, ”Gennem Byen”, ”Fucking Nummer”, førnævnte ”Neonlys” og ”Stein Bagger” havde sat nye standarder på den danske hiphop-scene. 

Inden da nåede de flere gange at ramme Skalskoven – senest i 2017, mindre end to måneder inden deres “svanesang” til For Evigt Hiphop i Rødovre. 

Men der stoppede det ikke 

Heldigvis ”begavede” Jens Ole McCoy og Hans Philip efterfølgende fortsat dansk musik.

Hans Philip først med albummet ”Forevigt” og efterfølgende med dobbeltalbummet ”[a] & [ß]”. Hans Philip har samtidig de seneste to år spillet Nibe, og var også forbi ”Lyden af Nibe”, festivalens plan B under pandemien i 2021.  

McCoy har bl.a. hevet en ”Robert” hjem for lydsiden til Fenar Ahmad filmen ”Underverden” og samtidig produceret albums for Thor Farlov og Noah Carter samt store hits for bl.a. Kesi, Kidd, Sivas og Gilli. 

Ukendt Kunstner er nu ubetinget større end nogensinde.

De har, udover koncerterne i Roskilde og Smukfest, netop givet totalt udsolgte arena-koncerter i største format, har udgivet anmelderroste ”Dansktop” med store singler som ”Uden Dig”, ”Hele Dagen” og ”Dansktop”.

Nu venter så fire danske sommerkoncerter. 

Det er første gang, siden sommeren 2017, at den populære duo spiller i det nordlige Jylland. Så det er længe ventet, at de rammer Skalskoven. 

”Vi er voldsomt tilfredse med, at Ukendt Kunstner, som altså er helt i front på Nibe-publikummets ønskeliste, spiller Nibe. Den torsdag må, bare alene af den grund, blive en episk oplevelse,” slutter Peter Møller Madsen.  

Stadig dagsbilletter til salg

Nibe Festival solgte i starten af september samtlige partoutbilletter.

Tirsdag d. 5. december kl. 10 åbner dagsbilletsalget for alle fire dage. De første 24 timer kan man spare 100 kr. på dagsbilletten.   

Følgende navne er offentliggjort: James Blunt (onsdag), Suspekt (onsdag) og Ukendt Kunstner (torsdag). 

Flere offentliggørelser følger frem mod billetsalgsstarten.  

Læs mere på Nibe Festivals hjemmeside.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.