Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sad fast i bildæk: Uheldig isbjørn fra Aalborg Zoo måtte skæres ud

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo

Hvis du nogensinde har scrollet tankeløst rundt på YouTube eller andre online video platforme, er du uden tvivl faldet over videoer af voksne mennesker, der liiige troede de kunne klemme sig ned i gynger lavet til børn.

Somme tider får de mast sig ud med stort besvær og andre gange må brandvæsnet tilkaldes for at skære dem ud plastikkonstruktionen eller bildækket.

At akkurat det samme kunne ske for en isbjørn, er der nok ikke mange, der har overvejet, men det er tilfældet for en uheldig beboer hos Aalborg Zoo.

Måtte bedøves

På deres Facebook-side deler Aalborg Zoo en video af én af deres isbjørne, som har fået viklet sig uhjælpeligt fast i et bildæk.

Videoen, der i skrivende stund har fået næsten 200.00 visninger, viser både isbjørnens ihærdige (og ret sjove) forsøg på at komme ud af dækket samt personalets efterfølgende redningsmission.

Om situationen skriver Zoo:

“Mange forældre har nok prøvet en tur til lægen, fordi barnet har puttet en ært i næsen eller en perle for langt ind i øret, men i dag var det vores isbjørn der måtte til lægen, fordi hun havde puttet sig selv for langt ind i et dæk og ikke kunne komme ud ved egen hjælp.

Dyrlægen bedøvede hende, og dyrepasseren kunne hurtigt skære dækket op. Vi benyttede også lejligheden til at tjekke tænder og poter og tage blodprøver.”

Se videoen her:

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.