Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugen godt begyndt: Aalborg-bager lokker med hindbærsnitter til 10 kr.

Af Stine Kjølby Christensen

Blækket er knap nok nået at blive tørt efter sidste gang, vi skrev om Othellobagerens vilde sommertilbud.

Modsat mange andre bagere holder bageriet åbent hele sommeren, og Othellobageriet i Christiansgade har nu fundet en måde, som gør det svært at sige nej til lækkert sommerbagværk.

I løbet af sommeren hiver de nemlig det ene sommertilbud efter det andet op af kagedåsen: I sidste uge var det chokoladebrud til en flad 5’er og senere træstammer til 10 kr.

Bageriet bager selvfølgelig ikke uanede mængder af kagerne, så det gælder altså om at være hurtig.

Hvad der kommer på tilbud hvornår, kan du følge med i på Othellobageriets Facebook-side, der opdateres i morgentimerne.

Glædelig hindbærsnitte-dag

Og denne morgen er også allerede godt begyndt: Othellobageriet har nemlig valgt at gøre denne mandag til den legendariske hindbærsnittes dag.

Det betyder, at du kan få lige så mange smørbagte snitter, du overhovedet kan spise – til bare 10 kr. pr. styk.

“Vores bund er bagt på en sprød, smørbagt linsedej og hindbærmarmeladen er hjemmekogt. Jeg har allerede prøvesmagt én – og hvis du spørger mig, så er det byens bedste,” fortæller dagens bagerjomfru.

Dagens lidt grå vejr gør da også bare fristelsen endnu større, og vi kan anbefale, at du lige spicer oplevelsen op med et uldent tæppe og en varm kop the.

Du kan følge med hos Othellobageriet lige her.

Del artikel

Andre læser også