ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udviklet i Aalborg: Ny alarm-app skal skabe tryghed hos ældre og unge

Af Redaktionen

Mange føler sig ikke trygge når de bevæger sig rundt, og det skal ny gratis app gøre op med.

Appen hedder Linucare og er designet med en panikknap, hvor dit netværk hurtigt får besked, hvis uheldet skulle være ude.

Det skriver Linucare i en pressemeddelelse.

App og panikknap kan både bruges i nattelivet, men også blandt den ældre befolkningsgruppe, så man kan bevæge sig frit rundt uden bekymringer.

Sådan fungerer den

Hvis du er faldet, bliver forfulgt eller på anden vis føler dig utryg, så trykker du blot på knappen, enten på appen eller med panikknappen, og så får dit netværk omgående en besked, som viser din placering samt vejvisning til din lokation, så de hurtigst muligt kan hjælpe.

“En stor del af danskere føler sig ikke trygge, især kvinder, og her håber vi at appen kan hjælpe med at forebygge overfald og uheld,” lyder det fra Thomas Vinther, den ene stifter af Linucare.

Udviklet i Aalborg: Ny alarm-app skal skabe tryghed hos ældre og unge

Appen kombinerer nemlig din lokation med dit netværk, hvor man både kan beskytte, men også nemt blive beskyttet.

Ideen kom fra Thomas Vinther, som altid har boet i Nordjylland, og hvor Aalborgs Jomfru Ane Gade har bragt fest og farver, men desværre også flere triste episoder.

Thomas studerer Computer Science og har på den måde kunne bruge sin erfaring til at kode en app, hvor du hurtigt kan fortælle dit netværk, at du har brug for deres hjælp.

Kan redde menneskeliv

Linucare har potentielt mulighed for at redde menneskeliv, hvor appen er mest effektiv hvis man som f.eks. naboer alle downloader den. Der er nemlig en gruppeeffekt, i og med at det højst sandsynligt ikke er alle, der vil kunne hjælpe, hvis der skulle opstå en nødsituation.

Udviklet i Aalborg: Ny alarm-app skal skabe tryghed hos ældre og unge

”Appen er præventiv og lavet til alle,” fortæller Nicklas Lynge, appens anden medejer, som understreger, at det er alle aldersgrupper, som vil kunne drage nytte af funktionen med at råbe efter hjælp digitalt.

Det er især tiden som er afgørende, i et nødstilfælde og da der ikke var en lignende løsning på markedet, startede Thomas og Nicklas Lynge Vinther Linucare.

Der er nemlig ikke altid der er tid, til at ringe 112, hvor man med panikknappen kan ”kalde” hele sit netværk op ved at dobbeltklikke på panikknappen.

”Jeg synes det er fantastisk at have fået muligheden til at udvikle en app som kan redde menneskeliv og ultimativt gøre Danmark mere sikkert,” siger Nicklas Lynge fra Linucare.

App’en har også en funktion, hvor man give sit netværk besked om hvor ens medicin befinder sig, hvis det skulle blive relevant.

Her er det planen at få bragt appen ud på nationalt plan, da den indtil videre har fået positive tilbagemeldinger blandt de nuværende brugere.

Du kan finde mere info om Linucare her.

Del artikel