Udviklet af sundhedscoach: Nyt frokost-koncept skal gøre Aalborg-virksomheder sundere

Skrevet af: Michael Qureshi
Marianne Schütze fra Din Sundhedscoach
Marianne Schütze fra Din Sundhedscoach

Af Stine Kjølby Christensen

De fleste kender følelsen af, at mangle energi på jobbet hen midt på eftermiddagen.

Mange søger så lige den usunde løsning for at klare sig igennem resten af dagen.

For mange virksomheder er det svært at knække koden på, hvordan man skaber optimale madforhold for medarbejderne.

Det vil Familien Bühlmann forsøge at gøre op med.

De ejer blandt andet Victors Madhus og Catering, og nu er de gået sammen med sundhedscoach Marianne Schütze om at skabe en frokostordning til primært Aalborg- og Nørresundby virksomheder, som ønsker at skabe en sundere og mere energisk arbejdsdag for personalet.

Oplev Christian Bitz på Aalborg Stadion

Det nye frokostkoncept kalder de for “Sund Energi”, og det sparkes i gang på onsdag med et foredrag fra sundhedsguruen Christian Bitz på Aalborg Stadion.

”Konceptet er en frokostordning til virksomheder, som vi kalder for ”Sund energi”. Vi arbejder ud fra et koncept om, at de ansatte skal have energi til hele arbejdsdagen.

Mange går måske og tror, at sund mad betyder, at man ikke bliver mæt, men vores fokus er netop på mæthed og energi. Det er sund kost med masser af sunde råvarer, såsom bønner, quinoa, bulgur… Sund og moderne kost,” forklarer Marianne Schütze som har virksomheden, Din Sundhedscoach.

 

Med hendes erfaring mener hun, at for mange virksomheder serverer for tung mad til frokosten til medarbejderne.

”Man ser ofte, at medarbejderne primært får serveret varm mad til frokost, hvilket hurtigt kan blive tungt i maven og derfor får den modsatte virkning: At man bliver træt.

Vores frokostordning er ikke beregnet til at være dagens hovedmåltid, men arbejdsdagens. Frokosten skal give én energi til resten af dagen, hvor man f.eks. er på farten eller skal være oplagt til en masse møder,” lyder det fra Marianne Schütze.

Små snacks skal holde medarbejderne kørende

Det er ikke kun frokosten, der tænkes på i det nye frokostkoncept udviklet med sundhedscoachen og Victors.

”En del af frokosten er også, at man kan få noget ”to go”. Dvs. at når frokosten er spist, så er det muligt at tage små snacks med sig, som skal hjælpe én til at undgå at falde i sukkerfælden, når man kommer længere ud på eftermiddagen.

Det kan være grøntsagsstave med dip eller en müslibar. Alt sammen uden tilsat sukker, så man kan holde blodsukkeret stabilt. Alt i alt vil frokostordningen hjælpe de ansatte til at spise lettere og oftere og dermed have energi til hele arbejdsdagen,” forklarer Marianne Schütze.

Skal afdække sundhedstilstand

”Udover den kost, som man får serveret, så kommer jeg (Marianne) også til at være tilknyttet virksomhederne og kan være med til at afdække sundhedstilstanden på arbejdspladsen.

F.eks. Hvordan er den generelle sundhedstilstand? Er der meget sygefravær? Er personalet tilknyttet nogle motionstilbud? På den måde er jeg med til at supplere maden,” tilføjer Din Sundhedscoach.

Omkring arrangementet med Christian Bitz på Aalborg Stadion på onsdag, siger Marianne Schütze;

”I forbindelse med opstarten af konceptet, har vi valgt at bruge Christian Bitz til et oplæg omkring kvalitet i sundhed, hvor han vil skære sundhedsmyterne helt ind til benet.

Christian Bitz har en balanceret tilgang til sundhed og er fortaler for de 10 kostråd, og hvordan man bedst muligt indtager god, sund og ernæringsrig mad.

Det går rigtig godt i tråd med konceptet ”Sund energi”, som handler om at maden skal være mættende og ernæringsrigtig, samtidig med at der er fokus på at det skal dufte og smage godt, og selvfølgelig præsenteres på en lækker måde, så både øjne og mave bliver mætte,” slutter Marianne Schütze.

Du kan læse mere om eventet med Christian Bitz her 

Du kan læse mere om frokostordningen med Victors Madhus & Catering og Sundhedscoach Marianne Schütze her

Migogaalborg har lanceret en fordelsklub – vi sender dig en online Goodiebag hver måned med lækre fordele, tilbud og ekstra forkælelse til byens bedste steder.

Intropris 10 kr. resten af marts

Læs mere lige her

På kurs mod vild titel: Rare Wine fører afstemning i verdens største vinkonkurrence

Skrevet af: Michael Qureshi
Rasmus Nielsen (tv) og Anders Børsen har godt gang i Rare Wine forretningen
Rasmus Nielsen (tv) og Anders Børsen har godt gang i Rare Wine forretningen

Ligger verdens bedste vinhandel i Vester Hassing 10 minutters kørsel fra Aalborg?

Det kan meget vel være en realitet i slutningen af denne måned.

Her lukker afstemningen på et af verdens førende vin-medier Tastingbook, der har skabt verdens største vinkonkurrence.

I direkte konkurrence mod 120.000 vinhandlere på verdensplan fører Rare Wine nemlig afstemningen om at blive kåret til verdens bedste vinhandel.

Og det er ikke nok bare at have gode venner af huset for at opnå den placering. Det kræver rent faktisk større opbakning internationalt for at hente de stemmer.

 

Kårer hvert år verdens bedste vin

Den verdensomspændende vinapp skabt af danskere Vivino er også med helt fremme i kapløbet.

Du kan faktisk bidrage med at sikre Rare Wine den fornemme titel, for alle kan give en stemme med.

Du kan stemme her

Tastingbook kårer også hvert år verdens bedste vin, hvor de tror på, at bedømmelsen fra mere end 10.000 forbrugere tæller mere end en lille skare af professionelle vineksperter.

Glade for at gøre sig bemærket

Hos Rare Wine følger man spændt med i kapløbet.

“Vi er glade og stolte af, at vi har gjort os så meget bemærket ude i verden, og at vi er havnet i toppen blandt de absolut bedste vinhandlere.

Vores primære fokus er at drive en sund forretning og skabe værdi for vores kunder, uanset om det er de professionelle vinhandlere eller private investorer.

Men byder lejligheden sig til at hente et nyt trofæ hjem til trofæhylden, tager vi da også det med,” siger Anders Børsen, direktør i Rare Wine Invest med et glimt i øjet til MigogAalborg.

Har skabt en attraktiv arbejdsplads

Han suppleres af partner og direktør i moderselskabet Rare Wine, Rasmus Nielsen;

“Jeg forudser ikke, at denne konkurrence kommer til at flytte forretningen.

Men det er en fornøjelse, hvis vi kan bidrage med at sætte Nordjylland på verdenskortet.

Samtidig håber vi, at opmærksomheden, og det faktum at vi kan være med blandt de absolut bedste, gør, at endnu flere i fremtiden vil få øjnene op for hvor attraktiv en arbejdsplads Rare Wine er.”

Vi har her på MigogAalborg tidligere skrevet om Rare Wine med adresse her i Aalborg Kommune.

Virksomheden vokser hele tiden og skal have flere nye medarbejdere her i 2020.

Men økonomien følger i den grad med væksten.

Omsætning på 413 mio. kr.

Rare Wine, Rare Wine Invest og Dansk Toldoplag, hvor investorer momsfrit kan opbevare deres kostbare flasker, præsenterede således i slutningen af 2019 et rekordregnskab.

De tre selskaber er samlet under Rare Wine Holding (RWH ApS), og samlet set nåede koncernen en årsomsætning på 413 millioner kroner og en bundlinje på 27,4 millioner kroner før skat.

Dermed har selskaberne formået at løfte omsætningen med hele 68 procent og bundlinjen med næsten 155 procent.

“Vi forvalter meget store investeringsporteføljer og håndterer hver dag nogle af verdens mest kostbare flasker, og i det lys giver det for os god mening med en ansvarlig vækstplan.

Vi ser ikke nogen tegn på stagnation, og derfor går vi næste år efter en omsætning på 600 mio. kroner, og om tre år omsætter vi for en milliard kroner,” forklarer Anders Børsen, der sammen med partneren Rasmus Nielsen tegner de tre selskaber.

Spar 20% på alle parfumer: Magasin holder stort duftevent på fredag

Skrevet af: Michael Qureshi

Magasin har netop lanceret et nyt koncept, som giver mulighed for at få personlige råd og vejledning af en duftekspert til at vælge den helt rigtige parfume.

Magasin inviterer derfor aalborgenserne indenfor til duftinspiration og 20 procent på alle parfumer den 24. januar.

Nu er det nemlig muligt at få hjælp til at vælge den helt rigtige duft til forskellige anledninger.

Magasin har inden for det seneste år uddannet en række dufteksperter, der kan hjælpe aalborgenserne med at få skræddersyet en personlig duftgarderobe.

Udviklet af svensk duftekspert

Magasins nye duftkoncept er udviklet af den svenske duftekspert Linda Landenberg, hvor omdrejningspunktet ikke er de forskellige brands, men derimod kundens personlighed, behov og ønsker.

“Konceptet sætter kundens personlighed hundrede procent i fokus.

Derudover er det et unikt koncept, netop fordi duftgarderoben skræddersyes.

At fokusere og highlighte kundens egne ønsker er det, jeg er med til at hjælpe med, når jeg finder en duftgarderobe til kunden,” fortæller Ida Marie Møller, der er duftekspert i Magasin Aalborg.

Duft til enhver lejlighed

Ida Marie Møller vil gerne hjælpe kunderne til at tænke i nye baner, så man ikke nødvendigvis bruger den samme parfume hele livet.

“De fleste af os har en tøjgarderobe fyldt med forskellige muligheder, og derfor giver det også rigtig god mening at supplere med den helt rette duft til enhver lejlighed.

Der er nemlig stor forskel på, hvad du gerne vil signalere på jobbet, på ferier og til fester, for rent faktisk siger vores duft meget om vores personlighed, og det hjælper vi med at understøtte på bedst mulig vis med den rette parfume,” fortæller Ida Marie Møller, hvis interesse for dufte ikke kommer fra fremmede.

Mød Magasins duftekspert på fredag

Hendes bedstemor var nemlig i sin tid med til at åbne Magasin i Aalborg, hvor hun i mange år arbejdede i parfumeriet, og senere valgte Ida Marie Møllers mor også at uddanne sig i Magasins parfumeri.

Magasins personlige dufteksperter er uddannede i konkrete spørgeteknikker, hvor de blandt andet spørger ind til farvetiltrækning, favoritblomster og meget mere, som gør dem i stand til at finde det ultimative match.

Fredag den 24. januar kl. 15-18 inviterer Magasin indenfor til et duftevent, hvor Ida Marie Møller fortæller nærmere om det nye koncept og tilbyder quick-konsultationer.

Der vil blive serveret lidt godt til ganen, og så er det muligt at spare 20 procent på dufte hele weekenden.

Magasins duftkonsultationer er gratis og kan bookes på Magasin.dk eller ved at henvende sig i parfumeafdelingen i Magasin Aalborg.

Hvad: Duftevent med 20 % på alle parfumer
Hvor: Magasin Aalborg
Hvornår: Fredag d. 24. januar og 20% hele weekenden

Byg drømmehuset: Kom til Sims 4-event i Utzon Center

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
The Sims 4 City Living skærmbillede
The Sims 4 City Living skærmbillede

Er du én af dem, der har viet dit hjerte til computerspillet The Sims, så har vi fundet et arrangement, der er lige noget for dig.

Uanset hvilken spiller, du er (motherlode-typen, der murer din sims inde, er utro med hele nabolaget, måske bliver lesbisk og lader huset brænde ned …

… eller den mere seriøse type, der kan bruge oceaner af tid på at udvælge det rette tapet, er kreativ med arkitekturen, og ikke kunne finde på at bruge snydekoder), så er der plads til dig på Utzon’s kommende workshop.

… Det anbefales dog nok, at du for engang skyld ligger dine sadistiske lyster lidt til side og i stedet fokuserer på at skabe nogle smukke rammer for din sims.

Så må resten lige vente til senere …

Fremstil drømmehuset

Til workshoppen, der finder sted lørdag d. 15. februar fra 10-16, får du nemlig især mulighed for at lære en masse om spillets byggefunktioner, og hvordan du bruger arkitektonisk design, når du skal fremstille drømmehuset.

Du lærer også at tænke som en ægte arkitekt, når du skal designe din bygning. Hvordan du placerer rummene i forhold til hinanden, og hvordan placeringen påvirker beboernes liv.

Hvem ved – måske gemmer der sig en vaskeægte Jørn Utzon indeni dig, der bare venter på at bryde ud?

Workshoppen har otte Utzon-laptops, som to personer deles om – du er også velkommen til at medbringe din egen.

Fra kl. 10-12.30 er der Sims Build Mode for begyndere, hvor du helt grundlæggende lærer at bygge i Sims 4. For eksempel hvordan du bruger musen, hvad de forskellige ikoner betyder osv.

(Køb billet her)

Fra kl. 13.30-16.00 er der Sims 4 Build Mode for øvede, hvor holdet skaber byggedesigns i fællesskab.

Her starter man med at tegne skitser og plantegninger, hvor vi møder fagbegreber fra arkitekturens verden, og bliver introduceret til materialer og redskaber.

Her skal du også tænke på, hvem der skal bo i din bygning. Du skal tænke på deres behov. Du skal også se på stedet, hvor du gerne vil bygge, og om det er et villakvarter eller en storby, hvor du skal tage hensyn til for eksempel trafikerede veje og byens bedste udsigt.

(Køb billet her)

Hvad: Sims 4 workshop
Hvor: Utzon Center, Slotspladsen 4
Hvornår: 15. februar, 10.00 – 13.00 og 13.00 – 16.00