Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udvider zonerne og indsætter mange flere: Nu får Aalborg 150 ekstra el-løbehjul

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto. VOI
Foto. VOI

I november 2019 fik Aalborg endelig de populære/berygtede elektriske løbehjul i bybilledet, hvor 100 af slagsen blev sat op i centrum af byen.

Nordjyderne har fra start taget rigtig godt imod den nye transportform og i de første seks måneder er der blevet kørt omkring 50.000 ture og over 100.000 km på el-løbehjul i Aalborg.

Mandag godkendte et flertal af partierne i Aalborg Byråd, at man udvider antallet af løbehjulene fra 100 stk og helt op til 250 stk.

Det fremgår af referatet fra byrådsmødet mandag.

“Evalueringen viser, at el-løbehjulene er blevet taget godt i mod. Et flertal af de adspurgte er positive over, at Aalborg har fået el-løbehjul, og en væsentlig del af de adspurgte forventer, at el-løbehjulene er kommet for at blive,” skriver man i sagsbeskrivelsen.

Kørezonen udvides markant

Indtil nu har man udelukkende kunne bruge løbehjulene i en zone, der omfatter det centrale Aalborg inden for Østre Allé samt det centrale Nørresundby helt ud til de to kridtgrave.

Den zone udvides nu, så den nu inkluderer en større del af Aalborg og Nørresundby inklusive en rute til Aalborg Universitet samt en rute til Aalborg Lufthavn

“Den nye zone vil total være ca. 30 km2 . Det formodes, at med en udvidelse vil løbehjulene blive et mere attraktivt supplement til kollektiv trafik samt en mulig erstatning for bilture.

For bedst muligt at kunne servicere den udvidede zone forslås det at øge antallet af el-løbehjul til maks. 250, samt samtidig at øge antallet parkeringshubs til mellem 100 og 150,” skrives der i referatet.

Udvider zonerne og indsætter mange flere: Nu får Aalborg 150 ekstra el-løbehjul
Den Blå zone er det nye udvidede område

Her er tidsplanen

Det er endnu ikke besluttet, hvor de forskellige parkeringshubs skal placeres. De ekstra løbehjul i Aalborg vil gradvist blive indfaset i byen.

“Udvidelsen af zonen i det centrale Aalborg og centrale Nørresundby kan finde sted inden sommerferien, mens udvidelsen til Aalborg Universitet samt Aalborg Lufthavn først vil ske, når aktiviteten er forøget på de to destinationer,” melder kommunen.

22 stemte for udvidelse af el-løbehjulsordningen i Aalborg, mens 6 (Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten) stemte imod.

Få lækker kebab i Aalborg til 30 kr. – prøv vores Kebab-festival i denne uge

Flere af Aalborgs gode kebab-steder er med – læs mere og book lige her

Udvider zonerne og indsætter mange flere: Nu får Aalborg 150 ekstra el-løbehjul

Del artikel

Andre læser også