Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udvider med 500 kvm: Ulf Bolighus flytter i nye større lokaler til efteråret

Af Nathalia Hentze Nielsen
Martin Lynge, medejer af Ulf Bolighus.
Martin Lynge, medejer af Ulf Bolighus.

Nedlukningen af Danmark har betydet, at vi er hjemme som aldrig før.

Vi arbejder derhjemme, motionerer derhjemme, fordyber os i hobbyer derhjemme, er sociale derhjemme, shopper derhjemme; ja, listen kunne sådan set fortsætte i det uendelige.

Det er en ny hverdag, vi skal lære at navigere i, og ser man på den positive side, betyder det også at flere af os får øjnene op for, at hjemmet i sandhed er et helle, hvor det skal være rart at være.

Opmærksomheden på hjemmet og hvordan vi vælger at indrette os, betyder at fokus bliver ekstra rettet mod kernen i enhver bolig; møblerne.

Det er dog ikke hvilken som helst type møbler, vi efterspørger.

I højere og højere grad vendes vores opmærksomhed mod dansk og internationalt design i høj kvalitet, der kan stå tidens prøve, og det har møbelforhandleren Ulf Bolighus mærket de seneste par år.

Udvider med 500 kvm: Ulf Bolighus flytter i nye større lokaler til efteråret
Ulf Bolighus har siden 2006 haft adresse på Stenbukken 6 i Skalborg.

Udvider med 500 kvm

Ulf Bolighus forhandler danske designklassikere og eksklusive kvalitetsmøbler og med sine over 80 år i byen, er det ikke en overdrivelse at kalde dem for en institution i Aalborg.

Selvom de holder fast i de gamle dyder, er de bestemt også med, hvor det sker, og spørger du dem, efterspørger folk kvalitet såvel som ekspertise.

“Vi oplever generelt, at flere gerne vil have møbler i god kvalitet, og de vil gerne ud i butikken for at mærke materialerne og tale med fagfolk,” forklarer Martin Lynge, der er medejer af Ulf Bolighus.

“Mine kollegaer og jeg går meget op i at vide noget om tingene, så vi kan tilbyde kunderne en høj faglighed såvel som høj service.”

Faktisk er efterspørgslen på deres kvalitet og ekspertise steget i en sådan grad, at bolighuset nu er vokset fra deres nuværende lokaler på Stenbukken 9 i City Syd og udvider med 500 kvm på en ny adresse.

“Vi har haft en rigtig god udvikling og for at sikre den fremtidige drift, flytter vi nu til langt større lokaler,” fortæller han.

Den nye adresse hedder K. Christensens Vej 2 og med et showroom på i alt 1300 kvm, vil kunderne kunne opleve langt flere lækre møbler fra bl.a. Fritz Hansen, Montana, Erik Jørgensen og Dux for blot at nævne et par af de mærker, de forhandler.

Udvider med 500 kvm: Ulf Bolighus flytter i nye større lokaler til efteråret

Beliggenhed i top

Den nye butik på toppen af Skalborg åbner først den 1. oktober 2020, men på trods af at der stadig er et halvt år til, er spændingen ikke til at tage fejl af.

“Det bliver fantastisk,” slår Martin Lynge fast med et smil.

“Vi er i gang med at renovere alt både indvendigt og udvendigt. Når vi er færdige, kommer vi til at vise den bedste side af alle vores leverandører, og kunderne kommer til at få optimale forhold.

I sidste ende handler det om, at vi vil vores kunder det bedste, og her får de nem adgang til butikken fra Hobrovej og rigtig fine parkeringsforhold.”

Udvider med 500 kvm: Ulf Bolighus flytter i nye større lokaler til efteråret
Luksusseng fra Dux.

Derudover fremhæver butiksejeren også den gode synergi, der bliver med naboskabet til Gardin Eriksen og Garant Gulve Tæpper, da der med tilføjelsen af bolighuset skabes et lille smørhul med alt det, folk har brug for til indretning af hjemmet.

Konkurrencedygtige priser

Som det er i disse tider, hvor meget handel foregår online, kan man ikke lade være med at tænke, hvorfor Ulf Bolighus udvider fysisk og ikke digitalt med en webshop.

Det er da også noget, de overvejer, lyder det fra Martin Lynge, men når det kommer til møbler, er der i sidste ende intet, der slår fornemmelsen af at opleve det fysisk; at kunne røre materialerne, se farverne og mærke hvordan det føles at sætte sig i en stol eller sætte sig i en sofa.

Udvider med 500 kvm: Ulf Bolighus flytter i nye større lokaler til efteråret

“Og vi kan til enhver tid matche internetpriserne,” understreger han.

“Som regel kan vi endda gøre det bedre, fordi vi er friske på en handel.”

Indtil Ulf Bolighus slår dørene op på til det 1300 kvm store slaraffenland den 1. oktober, vil de være til stede på Stenbukken 9 og klar til at betjene kunderne, så har du også lyst til at opgradere møblerne derhjemme, kan du stadig besøge bolighuset.

Læs mere om Ulf Bolighus her.

Del artikel

Andre læser også