ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udvider markant i Aalborg: Her åbner ny Hummel-butik

Af Emil Kjær Jørgensen

For under to år siden, i november 2020, åbnede hummel kids et sandt børneunivers i Aalborg Storcenter med udgangspunkt i både fashion, sport, leg og bevægelse.

Nu er barnet for alvor blevet voksent, og hummel satser stort i Aalborg med en markant udvidelse. På torsdag, d. 25. august, åbner hummel en helt ny butik i Aalborg Storcenter på næsten 200 kvadratmeter.

“Det er næsten en underdrivelse at sige, at vi er blevet modtaget med storm her i Aalborg.

hummel kids har været en kæmpe succes, og derfor er jeg naturligvis meget glad og stolt over, at vi nu er klar med en endnu større butik hvor vi, udover børnetøj, også kan præsentere et stort udvalg af tøj til både herrer og damer,” fortæller butikschef Pia Schiønning Mortensen.

Udvider markant i Aalborg: Her åbner ny Hummel-butik
Pia og co. er stadig i gang med at gøre butikken klar til torsdag

Kæmpe åbningsuge i vente

hummel gør ingenting halvt, og så stor en udvidelse skal naturligvis fejres på behørig vis.

På åbningsdagen, torsdag d. 25. august kl. 09.00, får de første 20 kunder i køen et guldkort, der giver -50 % på hele butikken (på nær DBU, flerstykspriser og nedsatte varer).

Til de morgenfriske er der gratis kaffe fra 8 – 9.30.

Er du ikke blandt de første i køen, kan du ånde lettet op. For til og med søndag d. 28 august er der nemlig – 25 % på HELE butikken.

Ja, du læste rigtigt!

“Vi vil gerne fejre åbningen med et brag, og vi har masser af nyheder og lækre sæsonvarer til hele familien,” lover Pia.

Udover udsigten til gode rabatter, kan du markere lørdagen med lidt til den søde tand. Her får alle købende kunder nemlig en voucher til 1 kugle is fra BORD 1, der holder til på Center Torv.

Det kan du spare i åbningsugen:

– Goodiebags til de første 100 betalende kunder (kun på åbningsdagen)

– 50% guldkort til de første 20 kunder i køen.

– 25% på HELE butikken – gælder t.o.m. søndag d. 28 august. (gælder ikke DBU og andre tilbud)

Udvider markant i Aalborg: Her åbner ny Hummel-butik

fra hummel kids til hummel

Selvom butikken er helt ny, beholder man den gode placering i Blå Gade i Aalborg Storcenter.

hummel kids-butikken består også endnu, men der er nu blevet banket hul ind til nabo-forretningen, og det giver Pia og co. cirka dobbelt så meget plads som før.

“Selvom butikken bliver markant større, vil vi stadig have et stort fokus på, at vi i høj grad også er en butik, hvor man kommer for at blive inspireret. Vi gør meget ud af at præsentere produkterne på en æstetisk, men samtidig overskuelig måde,” forklarer Pia.

Butikken beholder naturligvis det store udvalg af børnetøj til alle anledninger – og al slags vejr.

Til herrer og damer finder du et bredt udvalg af hummel’s sortiment. Der vil blandt andet være et stort område med det populære Seamless-tøj og en afdeling med sneakers.

Udvider markant i Aalborg: Her åbner ny Hummel-butik
Udvider markant i Aalborg: Her åbner ny Hummel-butik

Både børn, voksne og alt derimellem kan finde et masser af varer inden for bl.a. t-shirts. strømper, caps, hoodies, tights og MEGET mere.

“Derudover følger vi naturligvis altid sæsonen, så lige nu kan man eksempelvis finde lækre softchell-jakker og nye sko til efterårsgarderoben,” siger Pia.

Udvider markant i Aalborg: Her åbner ny Hummel-butik

Oplevelsen skal være i fokus

Hvis du – som mange andre nordjyder – har besøgt hummel kids i Aalborg Storcenter, så ved du også, at de gør meget ud af oplevelsen i butikken.

Den “gamle” butik var blandt andet kendt for at have Aalborg-streetart på væggene, gynger hængende ned fra loftet, sæder designet som stadionsæder, og naturligvis masser af fede trøjer fra både landshold og klubber som eksempelvis Aalborg Håndbold.

Der var også masser af rum til at børnene kan lege, og undervejs i shoppingen kunne de have det sjovt med alt fra en MySelfie-box, et hinke-møbel i hummel-farver og en maskine med guldmønter – som kan indløse lidt sunde snacks ved kassen.

Det oplevelsesunivers fortsætter også i den nye butik.

Udvider markant i Aalborg: Her åbner ny Hummel-butik

“Vi har rigtig mange sjove ting i støbeskeen, og der vil også være et stort fokus på oplevelser i den nye butik.

Jeg kan ikke løfte sløret for alle tingene endnu, men man kan bl.a. glæde sig til et helt særligt Landin-spil på en af væggene, hvor man virkelig kan få testet sine reflekser og samtidig få lidt sved på panden”, afslører Pia.

Hvad: hummel Grand Opening
Hvor: Aalborg Storcenter, Blå Gade
Hvornår: Torsdag d. 25. august kl. 09.00

Du kan læse meget mere om Grand Opening her.

Del artikel

Andre læser også