Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udvider i Aalborg: Anettes Sandwich åbner ny butik på torsdag med stærkt tilbud

Af Michael Qureshi

Det er kun lidt over et år siden, at sandwichkæden Anettes Sandwich rykkede fra Aarhus og nordpå til Aalborg.

Men placeringen i Friis Shoppingcenter er ikke længere nok for den fremadstormende kæde. Nu vil de dække Aalborgs midtby af med en ny butik i Reberbansgade.

Den åbner på torsdag d. 6. februar med et stærkt åbningstilbud. Her kan man få alle sandwich til halv pris hele dagen. De første 200 kunder får desuden gratis Fat Dane læskedrik gratis med i købet.

Så er man lækkersulten kan man få sandwich fra 24 kr. på torsdag.

To placeringer der supplerer hinanden godt

Anettes Sandwich åbner i Reberbansgade nr. 11. hvor ROMeriet tidligere lå.

“Aalborgs madgade nummer et er Reberbansgade, så det var kun naturligt, at vi også fik en placering der.

Nu er der flere, der kan smage vores sandwich, og vi synes, at placeringen i Friis og så Reberbansgade supplerer hinanden rigtig godt,” fortæller Niels Jørgen Rasmussen, der sammen med sin kone Anette, driver Anettes Sandwich.

De glæder sig til at slå dørene op til den nye Aalborg-butik i en gade, hvor rigtig mange aalborgensere dagligt køber Take Away.

Udvider i Aalborg: Anettes Sandwich åbner ny butik på torsdag med stærkt tilbud

Fedt studiemiljø i Aalborg

I forvejen har Anettes Sandwich sat sig tungt på sandwich-markedet i Aarhus med fem butikker.

Nu udfordrer de med to i Aalborg de eksisterende store spillere som Nadias og Bogø.

“Aalborg er en dejlig by med et fedt studiemiljø, og selv om vi kun har været i byen i halvandet år, så har vi haft så mange søde kunder inde, som kommer med gode tilbagemeldinger.

Det giver selvfølgelig mod på mere i Aalborg,” slår Niels Jørgen Rasmussen fast.

Hvad: Anettes Sandwich åbner nr. 2 med åbningstilbud
Hvor: Reberbansgade 11, 9000
Hvornår: Torsdag d. 6. februar fra kl. 10.00

Del artikel

Andre læser også