Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udsolgte shows i København og Århus: Nicolaj Lange slutter comedy-tour på Skråen

Af Michael Qureshi
Nicolaj Lange
Nicolaj Lange

Aalborg-entertaineren Nicolaj Lange er i øjeblikket på en lille Danmarks turne med sit eget onemanshow “Mere skæg end nogensinde”.

Hvad der faktisk kun var planlagt som en nordjysk turné, udviklede sig pludselig til at omfatte mange flere byer ud over det nordjyske.

Faktisk formåede komikeren at lave et totalt udsolgt show på det legendariske Comedy Zoo i København, og derfor indsatte man et ekstra show.

Det samme var tilfældet i Århus med 2 udsolgte shows på Alberts.

Udsolgte shows i København og Århus: Nicolaj Lange slutter comedy-tour på Skråen

En drøm går i opfyldelse

“Det er fuldstændig vildt, at folk har købt så mange billetter til at komme ind og se mit show. Jeg er så glad og taknemmelig,  og det er en drøm, der går i opfyldelse,” forklarer Nicolaj Lange.

I marts måned var han vært, da MigogAalborg hyldede Aalborg til AALBORG AWARDS.

Det er derfor kæmpestort for den livserfarne komiker, at han får lov til at slutte årets turné på selveste Skråen.

“Jeg havde jo to udsolgte shows i Aalborg på Café Ulla Terkelsen i foråret, men nu slutter jeg af på Skråen i november.

Det bliver en helt fantastisk følelse at skulle optræde på en af de allerstørste scener i min hjemby,” siger Nicolaj Lange.

40 års krise, me-too kampagne og forældre-problemer er blot nogle af de emner, som der berøres.

Nicolaj Lange er en af landets fysisk største komikere med sine knap 2 meter og 120 kg.

Så der er altså tale om en voksen mand på flere måder, og han leverer for fuld udblæsning.

Nicolaj Lange er gift med influenceren Josefine Valentin, og i løbet af showet tager han deres ægteskab op og det at blive nybagt far i en sen alder.

Hvad: Mere Skæg end nogensinde
Hvor: Skråen
Hvornår: 13. november
Billetter her

Del artikel

Andre læser også