Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Totalt udsolgt sidst: Impro-konger vender tilbage til Aalborg

Af Aske Bisgaard Pedersen

I oktober lagde de tre impro-komikere fra Specialklassen en helt udsolgt sal ned af grin, da de gik på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) uden manus og lagde aftenens skæbne i publikums hænder.

Der er nemlig intet, der er aftalt, når den musikalske comedy-trio bestående af Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup træder ind i rampelyset.

Nu gør de heldigvis det hele igen 31. marts, hvor de vender tilbage. Det skriver AKKC i en pressemeddelelse.

Alle shows er unikke

Der er aldrig to shows, der er ens.

Publikum får lov til at føle sig som medskabere, når de leverer stikord og forslag til de tre herrer i jakkesæt oppe på scenen. Det betyder, at publikum er sikret en unik oplevelse, hver gang Specialklassen laver et show.

Sidst, de sjove klassekammerater lagde vejen forbi AKKC, var der totalt udsolgt i Europahallen, og Specialklassen sørgede i den grad for, at alle i salen fik trænet deres lattermuskler.

Trioen gør heldigvis det hele igen fredag 31. marts kl. 20, hvor de indtager Europahallen – og så er det med, hvad publikum trækker op af hatten af sjove stikord denne gang.

Standuppens tryllekunstnere

Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup lever op til deres plads i Specialklassen.

De er nemlig så specielle, at de på ingen måde minder om noget andet, du kender i forvejen indenfor standup-verdenen herhjemme.

Specialklassen formår både at være hurtige i replikken og i hovederne, når publikum med tilråb dikterer hvilke emner, der skal indgå i showet oppe på scenen.

Trioen er både hysterisk morsom og utroligt musikalsk i en sådan grad, at man fristes til at tænke, hvordan de gør det, og at det må være trylleri.

Erfarne herrer
Siden 2008 har de tre ultragrineren klassekammerater underholdt publikum med impro-comedy, og improviseret sig igennem tv-optrædener, radio og musicals.

De kan trylle det sjoveste show ud af ord som næbdyr, mobning på Aula og kikkertundersøgelse – alle sammen valgt af publikum.

Med aktuelle emner og tendenser giver Specialklassen deres publikum en satirisk pause fra ordentlighed og moralske forventninger.

De jakkesæt-klædte herrer inddrager publikum på elegant og legende vis – publikum ved slet ikke, hvad der venter dem.

Læs mere og køb din billet her.

Del artikel

Andre læser også