Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere udsigtsgrunde til salg: Bo i attraktivt, nyt område tæt på Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vi har tidligere skrevet om en række attraktive grunde, der i 2020 blev sat til salg i Kildebækhøj i Storvorde.

Med over halvdelen af grundene allerede solgt, har efterspørgslen været til at føle på – især når det gælder grundene i de yderste rækker af området.

Disse grunde har den absolut bedste udsigt til Limfjorden og de naturskønne omgivelser, og er derfor ikke overraskende meget populære.

Er det netop sådan en flot udsigtsgrund, I har søgt efter til at bygge jeres drømmehus på, er der heldigvis gode nyheder.

Grundejerne melder, at de sidste otte grunde i yderste række nu er sat til salg. To af disse er allerede blevet solgt, og det vil sige, at du skal være hurtigt ude, hvis du vil sikre dig en af de sidste seks.

Første beboere flytter ind

Asfalteringen af de sidste to villaveje færdiggøres i denne uge, og dvs. at hele udstykningen nu er byggemodnet.

Området er da også for alvor begyndt at tage form med flere færdigbyggede huse, og de første beboere er klar til at flytte ind den 10. juni.

Det er især børnefamilier, der har set mulighederne i Kildebækhøj, da grundene er særdeles velplacerede ift. skole, institutioner og indkøbsmuligheder.

Udover smuk natur med skov og fantastisk udsigt over Limfjorden, er man nemlig tæt placeret på Storvorde skole, børnehaven, fodboldklubben, det nybyggede sundhedshus samt den nye Netto.

Yderligere har man ikke langt til det kommende supersygehus – noget som bl.a. læger har set fordelen i – ligesom Aalborg centrum kun er en 15 minutter køretur væk.

Flere udsigtsgrunde til salg: Bo i attraktivt, nyt område tæt på Aalborg

Udstillingshuse åbner

Har I ikke allerede en detaljeret plan for, hvordan jeres kommende hus skal se ud, er der heldigvis også masser af inspiration at finde i Kildebækhøj.

Hybel, Huscompagniet, Milton og Eurodan, der alle er kendt for deres kvalitetsbyggerier, åbner udstillingshuse på udstykningen i september.

Her kan I få lov til at komme ind og mærke materialerne og se, hvilke smarte rumløsninger man kan få udarbejdet.

Hybel var de første til at sætte spaden i jorden og deres to udstillingshuse er allerede solgte, længe inden de er færdige.

Gode grunde til at købe en grund i Kildebækhøj

  • Sikker skolevej. Udstykningen er nabo til skole og idrætsfaciliteter
  • Beliggende meget tæt på børnehave, lægecenter m.v. (indenfor 500 meter)
  • Spændende beliggenhed i kuperet terræn, som giver mulighed for en mere speciel arkitektur, men også mulighed for at bygge 1. plans huse
  • Næsten alle grundene har udsigt over fjorden
  • Kort afstand til Aalborg (15 km. til centrum), det nye Supersygehus, universitetet m.v. (8 km.) samt motorvej
  • Nabo til rekreativt område (skov og gl. grusgrav) på 14 ha.
  • Klimasikret beliggenhed, ingen lavt beliggende grunde som belastes af stigende vandstand, de laveste grunde ligger 15 mtr. over havet og de højeste ligger 42 mtr. over havet
  • Mulighed for tilslutning til Aalborg fjernvarme, men ingen pligt.

Læs mere omkring byggegrundene ved Kildebækhøj ved at klikke her.

I kan også tage direkte fat i Brian Jensen til en snak på telefon 25 70 78 22.

Del artikel

Andre læser også