DMI varsler igen: Uvejr på vej mod Aalborg

Mens Fyn og Sjælland har haft tæt på 30 grader og ægte sommervejr, så er vi blevet godt snydt heroppe i Nordjylland.
Stemningen bliver nok heller ikke bedre af, at DMI lørdag eftermiddag har udsendt et varsel om et uvejr, der er på vej.
For hvis du alligevel havde fundet grillen og den kølige rosé frem til en aften på terrassen eller ude i naturen, så kan du blive grueligt snydt.
For en trods alt trykkende varme ser ud til at kulminere med et uvejr.
DMI har lørdag eftermiddag udsendt en varsel, der blandt andet gælder hele Nordjylland.
DMI melder, at Aalborg kan blive ramt fra klokken 19.00 lørdag aften og frem til 05.00 søndag morgen.
Har været tæt på 30 grader i andre dele
En varmfront har til formiddag passeret mod nord og det er klaret op med nogen eller en del sol.
Temperaturen er også steget og kan måske komme op nær 30 grader over den sydøstlige del af landet.
Selv om man måske har savnet solen og varmen, skal man ikke glæde sig for tidligt.
Det slutter nemlig igen i aften med byger, der kan være kraftige og med torden.
Der er et DMI risiko for skybrud og torden for det meste af Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster.
På forsiden af den koldfront, som nu ligger et sted over Nordsøen, kan der i aften og i nat komme kraftige byger op over landet fra syd og sydvest. Usikkerheden ligger i, hvor hurtigt bygerne bevæger sig.
De fleste har muligvis så meget fart på, at de ikke kan nå at kaste nok vand af sig til et skybrud, som er 15 mm på 30 min.
DMI risiko for lokale skybrud og torden : https://t.co/7kpLEKVvuL pic.twitter.com/cvBK10nIvr
— DMI (@dmidk) July 15, 2023