Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Femstjernet familieforestilling: Udsatte familier får gratis vinterferieoplevelse

IMG_0192-2-1-1024x576

Vinterferien er i gang, og for mange betyder det ferier og vilde oplevelser, inden skolen starter igen om en uge.

Men for andre betyder det lange dage uden mange aktiviteter.

Derfor har AKKC i samarbejde med Folketeatret sat sig for at skabe en god vinterferieoplevelse for nogle af de familier, der har ekstra meget brug for det.

Udsatte familier fra Red Barnet Aalborg er derfor inviteret gratis i Aalborghallen til den 5-stjernede musikalske familieforestilling, Hannibal & Jerry.

Femstjernet familieforestilling: Udsatte familier får gratis vinterferieoplevelse
Foto: Büro Jantzen

“Vi har tidligere lavet lignende tiltag, og vi synes, at et hus som vores også bør tage et socialt ansvar.

Det har vi i dette tilfælde valgt at gøre ved, sammen med Folketeatret, at skabe en vinterferieoplevelse for nogen af dem, der ellers ikke ville have mulighed for at se en familieforestilling i vinterferien,” fortæller Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center.

For at børnene får en storslået teateroplevelse giver AKKC og Restaurant Podium alle inviterede børn en gratis sodavand og popcorn med ind i salen.

Red Barnet Aalborg har fået mulighed for at invitere hele 100 deltagere fra deres klubber, og invitationen er blevet taget utroligt godt imod hos foreningen, som er taknemmelige for at få muligheden. 

Femstjernet familieforestilling: Udsatte familier får gratis vinterferieoplevelse
Foto: Büro Jantzen

Her er det deres familieoplevelsesklubber, naturklub og Børn på flugt (ukrainske borgere), der skal opleve forestillingen. 

“Det er desværre ikke alle familier, der har mulighed og økonomisk råderum til at give deres børn ekstra oplevelser i vinterferien. Derfor er Red Barnet meget taknemmelige for, at vores familier får mulighed for at komme i teatret og få en sjov oplevelse.

Mange af dem – både børn og voksne – har ikke tidligere været i teatret, så det er også en oplevelse i sig selv,” siger Birgit Nielsen, forperson i Red Barnet Aalborg. 

Inden længe kan familierne se frem til at se den hjertevarme fortælling om, hvordan venskab overvinder alt og ikke mindst opleve sange som ‘Brug dit hjerte som telefon’,’ Kærlighed er godt’ og ‘ Onkel Morfar’ i Aalborghallen.

“Børnene glæder sig, og de har nu også noget at fortælle om, når skolen starter igen. Tak til Folketeatret og AKKC for at give vores familier denne mulighed,” slutter Birgit Nielsen. 

Forestillingen foregår på onsdag den 18. februar kl. 17 i Aalborghallen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.