Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør et fund: Stort udsalg af filmplakater i Nordkraft i weekenden

Af Michael Qureshi
Arkivfoto: E.T.
Vi garanterer ikke, at denne filmplakat er med på udsalget
Arkivfoto: E.T. Vi garanterer ikke, at denne filmplakat er med på udsalget

Der er noget helt særligt ved filmplakater.

Uanset hvor gamle filmene er, så lever de deres helt eget liv, og der er ekstremt meget nostalgi forbundet med filmplakater.

Hvad med en filmplakat af den helt store film Titanic, eller en kultfilm som E.T. som har et godt udtryk?

På søndag d. 9. december kan du i hvert fald gøre et fund i Biffen i Nordkraft.

Filmplakater gennem 30 år

Her er der stort udsalg af filmplakater gennem 30 år.

“Vi gentager succesen fra sidste år og sælger ud af Biffens flotte samling af filmplakater. Plakater, vi har samlet gennem snart 30 år plus alle de nye. Måske en julegaveidé?

Biffens Café har i mange år været prydet af smukke plakater, så kig ind og se, hvor godt en filmplakat tager sig ud i en sort ramme,” skriver de på en Facebook-begivenhed.

Knap 1000 har allerede meldt sig interesseret i filmplakat-udsalget.

Der bliver da også noget hyggeligt ved at gå rundt mellem alle disse legendariske filmplakater og forestille sig, hvordan det kunne pynte i hjemmet eller hos en du ved, sætter pris på filmplakater.

Priser på alt fra 20 kr. og opefter

Plakaterne sælges i forskellige prisklasser, hvor man kan få plakaterne med hjem for alt fra 20 kr. til 200 kr. alt efter den anslåede affektionsværdi af den enkelte plakat.

Plakaterne sælges søndag den 9. december mellem kl. 14 og 16. Det foregår lige ved Biffens indgang i Teatersmøgen (ved elevatorerne).

Det er ikke muligt at reservere plakaterne, som fåes i forskellige prisklasser – eksempelvis 20. kr. – 50 kr. – 100 kr. – 200 kr. m.fl.

Hvad: Udsalg – filmplakater
Hvor: Biffens indgang i Teatersmøgen (ved elevatorerne), Nordkraft
Hvornår: Søndag d. 9. december kl. 14-16

 

Del artikel

Andre læser også