Udødelig klassiker: Verdens bedste krimi indtager teaterscenen

Krimigenren er populær som aldrig før.

Vi æder alt fra podcasts, tv-serier, bøger og foredrag råt, og udbuddet vokser kun dag for dag.

Vi fascineres af det ondskabsfulde og forbudte, der ligger så langt fra vores egen “kedelige” hverdag – for hvad er det i et menneske, der får én til at slå ihjel?

Selvom krimigenren har fået ekstra meget opmærksomhed inden for de sidste par år, så er der ingen tvivl om, at populariteten har været stabil i århundreder.

Det hele startede i 1866, da den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij udgav, hvad der blev verdenslitteraturens første kriminalroman.

Forbrydelse og Straf betegnes ikke kun som den første – men også af mange som den bedste.

Faktisk anses den for at være én af de største klassikere overhovedet, og i dag er den stadig højaktuel i forhold til at forstå menneskets inderste drifter.

Fra i morgen og frem til d. 29. februar kan du opleve i historien på teaterscenen, når Aalborg Teater præsenterer historien på Store Scene.

En kriminalhistorie, der handler om alt

I hovedrollen finder vi den talentfulde Ferdinand Falsen-Hiis, der med sit nybarberede hovede allerede legemliggør den notoriske Raskolnikov.

Vi mødte ham til en snak om den imponerende historie.

“Forbrydelse og Straf er en krimi, men den adskiller sig fra mange andre ved, at man fra start af ved, hvem der har gjort det.

Krimidelen er nok egentlig den mindst imponerende del ved historien – for den handler om alt.

Findes der en Gud? Og hvad sker der, når et menneske laver sit eget værdisæt i verden?” siger Ferdinand.

Historien kredser primært om hovedpersonen Raskolnikov, der tidligt i fortællingen beslutter sig for at tage livets udfordringer i egen hånd.

Det får store konsekvenser for byens pantelåner, der regerer og gør livet ubehageligt for byens fattige – Raskolnikov slår hende nemlig ihjel.

“Raskolnikov beslutter sig for at slå ihjel ud fra en ideologisk begrundelse – i princippet ligesom Breivik.

Han anskuer hende som en objektiv plage for det samfund, han lever i. Han tager ét liv, men han redder 1000.”

Desværre for Raskolnikov bliver det ikke hans eneste mord. Pantelånerens søster befandt sig nemlig i lejligheden, da han brød ind – og dermed så han sig nødsaget til også at slutte hendes liv.

“Efter at han har slået et uskyldigt menneske ihjel, får han pludselig store problemer med at retfærdiggøre mordet. Søsteren beskrives som et meget godt menneske, der behandler folk ordentligt.

Det er ikke længere et clean kill, fordi hun røg med,” forklarer Ferdinand.

Vi har alle en skyggeside

Herefter udvikler historien sig især interessant, da Raskolnikov nu tvinges til at forholde sig til, at han nu er et andet menneske, end før han slog nogen ihjel.

“I virkeligheden så tror jeg, at alle mennesker har en skyggeside i sig, der kan få én til at dræbe. Det er bare ikke alle, der falder ind i den.

Eksempelvis har jeg, i min research til stykket, hørt flere foredrag om soldater, der i deres krigstid har gjort nogle helt forfærdelige ting.

Bagefter kunne de simpelthen ikke identificere sig med de handlinger, de har lavet og blev derfor nødt til at stifte bekendtskab med teorien om ondskab.

At den findes indeni dig, og at hele dit verdensbillede derfor skal ændres for evigt.”

En æstetisk nydelse