Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Laver eksklusive custom made møbler: Udlandet river i Mani Pine nu

Af Frederikke Hougaard Hansen
Nicolai Adamsen (tv) og Jonas Dam
Nicolai Adamsen (tv) og Jonas Dam

Det hele startede med at være en hobby for barndomskammeraterne Nicolai Adamsen og Jonas Damm.

De har brugt mange timer på at skrue og save i alt muligt, og pludselig ville venner og familie have fingrene i de træmøbler, de selve producerede.

Hobby-projektet blev til virksomheden Mani Pine, og siden Aalborg-duoen for alvor tog springet som iværksættere, har de ikke set sig tilbage.

De var blandt andet i slutfeltet i nomineringen til SACK It-prisen som Årets Iværksættere ved AALBORG AWARDS i marts.

Hvad der startede med træmøbler har i den grad også udviklet sig, hvor Mani Pine nu i højere grad laver lige præcis, hvad kunderne efterspørger.

Læderbænke, stålborde, messingmøbler og meget mere.

Laver eksklusive custom made møbler: Udlandet river i Mani Pine nu

Pakkeløsninger for virksomheder

Spektret er vokset markant, og den store forretningsdel i dag er rykket til at omfatte pakkeløsninger for virksomheder.

Interessen fra udlandet vokser også hastigt, og det er med stor begejstring, at Nicolai Adamsen kan fortælle MigogAalborg om det seneste store projekt hos Mani Pine.

Nemlig møblering af intet mindre end ”The Royal Bank of Scotland”.

“Vi har landet en rigtig fed samarbejdspartner i England, som er et arkitektfirma, som laver en masse løsninger for store virksomheder i Storbritannien. Vi har fået en masse spændende opgaver ind, hvor vi leverer møbler til en masse projekter.

Vi har blandt andet lige leveret tegninger til 300 skriveborde til en stor engelsk virksomhed, og så er vi i fuld gang med at producere møbler til Royal Bank of Scotland,” fortæller Nicolai Adamsen.

Har leveret til Nordlux nye domicil

I Aalborg og øvrige Danmark er der også bred interesse for Mani Pines eksklusive custom made møbler.

Virksomheden Nordlux er netop rykket ind i et nyt stort domicil på Østre Havn.

Her har Mani Pine møbleret blandt andet deres kantine og mødelokaler.

Hos Nordlux er man begejstrede for samarbejdet med Aalborg-virksomheden.

“Vi havde et ønske om at skabe et miljø i vores nye domicil der, på trods af et ellers ret skarptskåret koncept, også byder naturmaterialer indenfor til at skabe hygge og stemning.

Her passer Mani Pine’s håndlavede borde perfekt ind.

Vi har smukke plankeborde i vores kantine, i vores mødelokaler og i vores showroom. Det skaber en flot rød tråd i indretningen gennem hele huset,” fortæller Lone Bødker, PR-ansvarlig fra Nordlux.

Laver eksklusive custom made møbler: Udlandet river i Mani Pine nu
Mani Pine møbler i Nordlux

God fleksibilitet i møblerne

Møblerne fra Mani Pine er faktisk med til at skabe en slags fællesskab på virksomheden Nordlux.

“Der er noget helt særligt ved at sætte sig til bords ved et langbord.

Det indbyder til hygge, socialt samvær og snak. I vores organisation sætter vi pris på at spise frokost sammen og det var derfor vigtigt at vi fik borde, hvor der kan sidde mange og vi kan samles omkring.

Det er også skønt med fleksibiliteten i at vi kan sætte flere borde sammen, hvis det er nødvendigt, fx ved arrangementer eller interne møder.

I vores showroom fungerer bordene som samlingspunkt ved kundemøder. De er en flot kontrast til vores egne lampe design og udstillingen,” lyder det fra Lone Bødker.

Stadig hands on på produkterne

Hos Mani Pine er de glade for ordene fra en af deres mange værdifulde samarbejdspartnere.

I Aalborg har de også leveret møbler til virksomheder som det nyrenoverede Radisson, Helmuth Bar & Kitchen og Brinkmann Vinimport.

”Personligt er Mani Pine helt specielt for os, fordi vi er et passioneret makkerpar, der har kendt hinanden i 24 år. Sammen driver vi noget vi elsker, og hvis vi selv skal sige det, så er vi også ret dygtige,” lyder det fra Nicolai.

Laver eksklusive custom made møbler: Udlandet river i Mani Pine nu
Duoen bag Mani Pine Nicolai Adamsen (tv) og Jonas Dam

Efter virksomheden har taget fart, har Nicolai og Jonas fået hjælp i produktionen, for at kunne følge med – det er dog stadig vigtigt for dem at have ”hands on” alle produkter.

”Grunden til vi kan det her er, at vi ikke kun er Jonas og mig. Vi kan levere meget hurtigere og i meget større mængder, end vi før har kunnet. På tre uger kan vi levere 50 mødeborde, hvis det er det, der ønskes,” fortæller Nicolai og fortsætter:

”Vi har et rigtig godt team bag os: grafiker, designer, tekniker og vores produktion. De er alle sammen hamrende dygtige og har virkelig styr på det de laver.”

Skræddersyede løsninger 

Når både virksomheder og private bestiller hos Mani Pine, er det muligt at få skræddersyede løsninger.

Mani Pine er et stort customize-univers, hvor de grundlæggende holder sig inden for den nordiske stil. De kommer med inputs til design, og har kunden specifikke ønsker, så vil de så vidt muligt imødekomme disse.

”Vi kan tage store ordrer og stadig lave specielle løsninger til hver enkelt kunde. Det behøver ikke kun være træ, men kan også beton, læder eller andet. Der er næsten ingen grænser,” siger Nicolai og tilføjer:

”Vi kommer også gerne ud med indretningsarkitekt og tager et kig på specifikke opgaver.”

I weekenden har Mani Pine også en stor stand på den gigantiske Bolig Mad Design messe i Gigantium. Her kan du møde de lokale Aalborg-gutter og blive lidt klogere på Mani Pine.

“Vi håber at møde en masse aalborgensere og vise vores nyeste produkter frem. Så vi glæder os til en spændende weekend på Bolig Mad Design messen i Gigantium,” slutter Nicolai Adamsen.

Del artikel

Andre læser også