Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udforsk kroppens smukke former: Kunsten inviterer til croquis-kurser

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Kunsten
Foto: Kunsten

Har du lyst til at prøve den både sjove, lærerige og udfordrende croquis-tegnestil, så har du i år flere muligheder for at komme til kursus i fantastiske rammer.

Kunsten inviterer nemlig til croquis i udstillingen, hvor man udforsker kroppens smukke folder og former gennem tegning – midt i Kunstens stemningsfulde udstillinger.

Det kan du se frem til.

Croquis er en særlig tegnestil, hvor et emne skitseres på få minutter.

“Kunstens egen huskunstner, Inge Tranter, guider dig igennem tegneøvelser af forskellig varighed.

Hun udfordrer os med kreative benspænd samt inspiration til at eksperimentere med forskellige stilistiske udtryk og tegneteknikker – alt imens dagens model bevæger sig rundt i forskellige positioner.

Hver gang popper vi op et nyt sted i udstillingerne, så vi også kan lade os inspirere på ny af de teknikker, stemninger, kunstarter og arkitekturen, der er omkring os,” skriver Kunsten om eventet.

“Inge har taburetter, papir, tegneredskaber og tegneplader, du kan låne. Croquis er for alle. Du kan være med, uanset om du er en garvet tegne-rotte eller en nybegynder, der vil tage skridtet videre fra tændstikmænd,” forklarer de videre.

Croquis foregår på udvalgte onsdage både kl. 17-18 og igen kl. 18.30-19.30.

Datoer tilbage i 2024:

1. maj 2024, 17:00 til 18:00

1. maj 2024, 18:30 til 19:30

22. maj 2024, 17:00 til 18:00

22. maj 2024, 18:30 til 19:30

Du bestemmer selv om du vil købe billet til én af timerne eller dem begge. Omgivelserne og intervallerne vil være de samme i de to timer, men modellen skifter selvfølgelig position undervejs.

Før eller efter vi tegner kan du snuppe et lille glas i Brasseriet, tage et kig på Butik Kunstens udvalg af tegneredskaber, unikadesign med mere eller du kan gå en tur rundt i de andre udstillinger.

“Vi anbefaler at du booker bord, hvis du planlægger at spise i Brasseriet efter arrangementet,” fortæller de.

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også