Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udforsk de nye steder på Aalborg Street Food: Stor Sankt Hans fest på lørdag

Af Simone Vestergaard
Det nu
Det nu "gamle" Street Food

Aalborg Street Food the Lighthouse åbnede i juni sidste år op for en stor hal med 16 forskellige køkkener, med mad fra hele verden, skønne udendørsarealer lige ud til havnefronten og hyggelig atmosfære.

Siden har aalborgenserne taget rigtig godt i mod street food konceptet, der startede i København og efterfølgende i Aarhus.

Tre af de nye spændende steder er blandt andet gourmet hot dogs fra Kelds Økologiske Pølser, Conefusion (pizza serveret som hvis det var en vaffel eller en Durum-rulle) og Desserten som er alle mulige slags lækre hjemmelavede desserter.

Dem kan du eksempelvis udforske på lørdag,  når Aalborg Street Food the Lighthouse er vært for en Sankt Hans aften i maritime omgivelser, der blandt andet byder på DJ på havnen og flydende bål på fjorden.

Udforsk de nye steder på Aalborg Street Food: Stor Sankt Hans fest på lørdag

Der vil være rigtig gode tilbud i baren, og Street Food disker desuden op med hele fire nye forskellige køkkener i den velbespiste boks.

Heriblandt et bredt udvalg fra forskellige lande: Et spændende thai-køkken, kyllinge rotisserie hvor kyllingerne blandt andet steges på spyd, pasta køkken og tapas fra alle verdenshjørner.

Udvalget hos Aalborg Street Food The Lighthouse er stort, og mulighederne er mange.

Udforsk de nye steder på Aalborg Street Food: Stor Sankt Hans fest på lørdag

Skudehavnsvej lukkes

Street Food afholder i samarbejde med Limfjords-værftet Skt. Hans aften, hvilket betyder at Skudehavnsvej lukkes af for trafik, således at man frit kan færdes mellem de to steder.

Der vil være åbent på det gamle værft fra kl. 12 og det samme gælder Street Food.

Limfjords-værftet er der mulighed for at besøge de forskellige Livingboats og opleve den hyggelige bydel, der snart får helt nyt liv.

I anledningen af midsommeraftenen vil Go Boat også være at finde hos Street Food. Deres fem både kan bookes i tidsrummet kl. 10-22 lørdag og kl. 10-20 søndag, og for hver time man booker får man 50 streetcoins.

Hvis man har lyst til at se Aalborg Vestby fra fjorden, i maritime omgivelser, så kan Go Boat bookes her.

Det flydende bål tændes kl. 20.30, hvor heksen her er skiftet ud med en båd, som et symbol på Vestbyens kommende udvikling.

Se hele programmet her.

Her er alle stederne på Aalborg Street Food – The Lighthouse

Chicken Corner

Danyar fish & chips

Wok Me

Stegen og Dellen

Duck it

Street sushi

Indisk, Burgers and Shakes

Cazapazza

Kelds økologiske pølser

Conefusion

Marrakech street food

Otto’s anatolian food

Desserten

Som en ekstra bonus kan man i denne måned, som ClubAalborg medlem, få 30% på lækre luksuspandekager hos det søde køkken Desserten.

Derudover er der hver torsdag, fredag og lørdag, fra kl. 20-22, happy hour i cocktailbaren.

Del artikel

Andre læser også