Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sparer op til studietur: Få cykelvask og iskaffe til 25 kr.

Af Stine Kjølby Christensen

Et nyt skoleår er netop startet på UCN i Aalborg, og på entreprenør-linjen går man hårdt til værks ved at kaste eleverne ud i iværksætterlivet med det samme.

For at indsamle midler til årets studietur har eleverne fået til opgave at finde på en service, som de kan løse for folk og derigennem skaffe penge.

Hver gruppe har fået 500 kr. og skal derfor bruge disse midler til at finde på en service, som de kan tilbyde for at få pengene til at vækste.

Cykelvask og iskaffe for 25 kr.

På Nytorv har de udviklet en ret kreativ idé, som allerede er meget populær blandt de forbipasserende.

For kun 25 kr. tilbyder eleverne fra UCN en cykelvask samt en iskaffe, som man kan nyde, mens man venter på, at den tohjulede står skinnende klar.

“Vi skulle jo finde på noget, der kunne tiltrække nogle kunder, og det må siges allerede at være en succes,” fortæller Niklas Strandbæk, som er en af medlemmerne i cykelvask-gruppen.

Til og med i morgen

Hvis man har andre ærinder i mellemtiden, kan man også vælge at aflevere sin cykel ved den lille bod på Nytorv, mens gruppen tager sig af transformationen.

“For 10 kr. ekstra kan vi også smøre kæden,” siger han, mens cyklerne strømmer ind fra højre og venstre.

Sparer op til studietur: Få cykelvask og iskaffe til 25 kr.

Gruppen planlægger at være på Nytorv indtil kl. 15 i dag og igen i morgen.

“Det kan være, vi bliver længere, hvis det fortsat er populært,” tilføjer Niklas Strandbæk.

Du finder dem lige foran Jyske Bank på Nytorv.

Del artikel

Andre læser også